Annonce
Erhverv

Frygter at miste ansatte: Hvide Sande Røgeri holder alligevel åbent hele året

Hvide Sande Røgeris Spisestedet holder åbent vinteren over - dog i begrænset tidsrum. Årsagen er, at man vil holde på det personale, man har, lyder det fra ejeren. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Der bliver alligevel mulighed for at få et stjerneskud eller en stegt rødspætte hos Hvide Sande Røgeris spisested hele året rundt. Trods tidligere udmeldinger holder spisestedet nemlig alligevel vinteråbent - omend i begrænset omfang. - Vi har udelukkende valgt at holde åbent hele året for at holde på personalet, lyder det fra ejeren.

HVIDE SANDE: De kunne godt bruge flere hænder hos Hvide Sande Røgeri. Nærmere bestemt fire weekendtjenere og én fasttilknyttet medarbejder.

Det er ikke just nogen nyhed, for Dagbladet beskrev også problemet for syv måneder siden.

Selvom Hvide Sande Røgeri i øjeblikket beskæftiger omkring 30 medarbejdere, lød meldingen tidligere på året, at man ikke kunne finde nye faglærte medarbejdere. Derfor besluttede man at lukke restauranten Spisestedet i vinterperioden.

Men med sommeren kom lyset for forretningen i forhold til manglen på arbejdskraft.

- Det ser ud til at have løsnet sig lidt her henover sommeren. Det var hovedsageligt køkkenhjælp, vi manglede, men der er vi ved at være dækket ind, siger ejer af Hvide Sande Røgeri, Anders Søegaard.

Annonce

Vil holde på personalet

Derfor er beslutningen om at holde vinterlukket blevet skudt til hjørne.

- Vi er blevet enige om at blive ved med at holde åbent og satse på selskaber, mad ud af huset og sådan nogle ting i lavsæsonen, hvis der er mulighed for det, siger ejer Anders Søegaard.

- Vi har udelukkende valgt at holde åbent hele året for at holde på personalet. Nogle af dem, vi har ansat, har vi uddannet henover sommeren. Så det er rart at beholde dem til den nye sæson, så vi ikke skal lære nye op, siger Anders Søegaard.

Helt fri for at lære nye medarbejdere op bliver man dog næppe, for flere har henvendt sig om de ledige stillinger.

- Vi er ved at have stillingerne besat. Vi har stadig nogle ansøgninger, vi skal have kigget på, så det er svært at sige, hvor mange vi mangler, siger Anders Søegaard.

Åbningstiderne for spisestedet bliver fra klokken 11 til 17 på hverdage, mens man fredag og lørdag holder åbent fra klokken 11 til 20. Fiskebutikken kommer til at holde åbent fra klokken 10 til 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce