Debat

Hvide Sande møllerne som testmøller

Arkivfoto

Læserbrev: På et godt forhøringsmøde den 7. februar, arrangeret af Lem Borgerforening i Smedenes Hus i Lem, vedrørende planer om at gøre Lem Kær Møllepark til testcenter for Vestas Møller. Nærheden til at kunne komme til testmøller uanset vejrlig er meget afgørende for Vestas. Mange var mødt op, også af byrådspolitikere og tak for det. Nogle har vænnet sig til de nuværende 11 møller. Men støj og solglimt er og generer en hel del. Nogle har kun godt 1 km til de nærmeste møller.

Betænkeligheden ved, at Lem Kær Møllepark nu evt. skal være testcenter, er stor. Over tid skal de i dag 150 m høje 3,3 MW møller skiftes ud med op til 230 m høje møller. Om det så i fremtiden bliver 3,3 MW møller, bare på højere tårne eller om det også bliver meget større møller som f.eks. 8,3 eller 10 eller 12 MW møller med meget større rotordiameter står hen i det uvisse. De sidste størrelser vil kræve nogle større fundamenter end de nuværende og en meget ændret lokalplan. Spørgsmålet er også, hvordan vil man holde sig under det maximale mht. støj målt ved 6 og 8 sec. m vind som er lovmæssige, men som burde blive målt ved 10 - 12 sec. m vind her i Vestjylland, hvor vi ofte har denne vindstyrke.

Hidtil har det været sådan, at sognet eller sognene som har lagt jord til mølleprojekter har fået en sum penge af møllemagerne. I nogle områder har det været flere millioner kr. der så er brugt til fælles bedste i det enkelte sogne, f.eks. et mindre kulturhus eller hjælp til et multihal osv. Godt nok. Men sådan er det ikke mere. Møllemageren kan i dag tage hele den fortjeneste der er på et projekt. Ser vi på udviklingen i befolkning i de enkelte landsogne, så er den svagt faldende (læs i næste afsnit). Derfor er spørgsmålet, skal de testcenterpladser som Ringkøbing Skjern Kommune og som nok især Borgmesteren og Viceborgmesteren går ind for (kom frem på mødet i Lem), bare tolereres af beboerne, eller kan et samlet byråd overbevises om, at 150 m høje møller erstattet af nogle på 200 - 250 m høje vil være dræbende for de mindre samfund. Hvorfor der bør findes områder hvor offshore havvindmøller kan testes onshore uden at genere eller hindre tilflyttere til kommunen i at købe hus i én af landsbyerne. Det er vanskeligt nok at fastholde lokale skoler og købmænd osv. pga. dalende befolkningstal, herunder fødselstal.

Til orientering også for Borgmesteren vil jeg gerne med befolkningstal for den gamle Ringkøbing storkommune, trukket ud af Statistikbanken - data og tal, overbevise ham om, at befolkningstallet i landsognene omkring Ringkøbing (Ringkøbing/Rindum) er faldende og i Ringkøbing stigende. I tal for 5 års perioden 2014 - 2018, Tim og Lem er regnet som landsogne. I Ringkøbing er befolkningstallet steget med 266 personer = 2,89%. I landsognene er befolkningstallet faldet med 177 personer = 2,06%. Fakta er, og nok gældende for hele Ringkøbing Skjern Kommune, at den befolkningstilvækst der nu kan spores igen her i 2019 stort set kun sker i centerbyerne. Det i ovenstående var også noget af diskussionen på mødet i Lem.

Et af de ubeboede områder her i området er Borris Sønderland. Området er fredet og derfor tør man snart ikke nævne at dette kunne være en mulighed som testcenter. Men skal det være sådan, at møller kun kan/må opstilles hvor vi mennesker bor, alt i den grønne omstillings hellige navn og ikke hvor der kunne være plads til placering uden gener for nogen?

Men heldigvis har vi allerede et sted, hvor det ville være helt oplagt at teste offshore havvindmøller onshore, nemlig hvor de 3 Hvide Sande møller er placeret. Udskift dem med 8, 10 eller 12 ja helt op til 15 MW møller. De står i et industriområde og de fleste indbyggere i Hvide Sande er glade for dem. Havnedirektøren mener jo at de 3 nuværende møller nærmest har ikon-status. Formanden for Holmsland Klit Turistforening mente i 2012 endda at det kunne fremme turismen med møller tæt på. Måske kunne omdannelse til erstatning med testmøller også hjælpe på økonomien? Her kunne man sætte 200 - 250 m høje havvindmøller op på land og afprøve dem i blæst som var det på havet og tilmed lave rigtige støjmålinger og samtidig være tæt på Vestas, når nu ikke Høvsøre og Østerild slår til som testcentre. Må vi høre.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger