Hvide Sande

Hvide Sande Havn leverer nyt millionoverskud

Hvide Sande Havns hovedaktivitet er fortsat fiskeri, men off shore, gods og turisme er også blevet vigtige forretningsområder. Arkivfoto: Jørgen Kirk
For første gang i Hvide Sande Havns historie passerede omsætningen sidste år 40 millioner kroner. Overskuddet blev 5,8 millioner kroner.

Hvide Sande: Havnen i Hvide Sande er fortsat en god forretning.

Det viser årsrapporten for 2018, som fortæller en historie om fremgang. For første gang nogensinde havde havnen fået en omsætning på over 40 millioner - 40,4 for at være helt præcis. Og havnen har genereret et overskud på 5,8 millioner, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til året før. Også egenkapitalen er vokset fra 73,5 millioner til 79,3 millioner kroner på et år.

Bestyrelsesformand Iver Enevoldsen glæder sig over den positive udvikling.

- Det viser, at det var en fornuftig disposition at gøre havnen til kommunal selvstyrehavn i, siger han og fortsætter:

- Det har gennem flere år været en bevidst strategi, at havnen skal sprede sine aktiviteter. Fiskeri er fortsat hovedaktiviteten, men når vi også har fokus på off shore, gods og turisme, bliver havnen mindre sårbar for udsving, siger han.

Også havnechef Steen Davidsen er tilfreds med resultatet. Han peger også på, at udvikling er nøglen til fortsat fremgang.

De senere år er havnearealer på fjordsiden, som ikke længere blev brugt, for eksempel udnyttet til turisme. Og så er det afgørende, at der også fremover er økonomi til at tilpasse besejlingforholdene og havnedybden, så forholdene passer til efterspørgslen.

Både havnechefen og bestyrelsesformanden mener, at infrastrukturen til havnen er vigtigt at få forbederet.

- Vi kan glæde og over, at det ser ud til, at der bliver etableret en 2+1 vej fra Herning til Ringkøbing, men der er også brug for at gøre noget ved strækningen til Hvide Sande. Derfor skal vi være meget opmærksomme på muligheden for at lægge billet ind på puljer, der ikke er øremærket til bestemte strækninger, mener Iver Enevoldsen.

Steen Davidsen er enig.

- Vi kan se, at vores godstrafik er stagneret de seneste to-tre år. Det har en betydning, at infrasturkturen er, som den er. Turismen er i vækst med Søndervig Feriepark og Naturkraft, så der er tryk på vejene. Derfor vil det både være en gevinst for fastboende, turister og trafikken til havnen, hvis der blev etableret overhalingsbaner på vejen til Hvide Sande, siger han.

Hvide Sande Havn

Hvide Sande Havn har siden 2001 haft status som kommunal selvstyrehavn, og er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Havnen drives som en selvstændig virksomhed og har sin egen bestyrelse, organisation og økonomi.

Havnen havde i 2018 en omsætning på 40,4 millioner kroner og et overskud på 5,8 millioner.

Værdiafgifter fra fiskeriet er steget med ni procent, mens de øvrige havneafgifter står for en stigning på otte procent.


Næste år skal havnen ifølge sin egen årsrapport blandt andet have fokus på at afklare besejlingsforholdene, som sidste år medførte på påsejlinger af Sydmolen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce