Annonce
Hvide Sande

Hvide Sande går fremtiden i møde og anlægger ny kaj

Hvide Sande Havn har fået tilladelse til at anlægge en ny kaj. Ansøgningen er kommet som et ønske om at gøre plads til fremtidens fiskefartøjer. Arkivfoto.
Hvide Sande Havn har et ønske om at gøre bassinerne i Nordhavnen dybere for at gøre plads til større skibe. Større skibe kræver mere plads, så derfor har havnen søgt om tilladelse til at anlægge en ny kaj.

Hvide Sande: Større skibe har brug for mere plads. Både på kajen og i vandet. Og større og større, det regner havnedirektør for Hvide Sande Havn, Steen Davidsen, med, at fiskefartøjerne bliver i fremtiden.

Derfor har havnen søgt om at etablere en ny kaj og forny en eksisterende.

Tirsdag 19. marts kom den endelige godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

- Vi har nu alle tilladelser på plads, og vi regner med at gå i gang med projektet som planlagt, siger havnedirektør Steen Davidsen.

Ifølge ansøgningen om udvidelse planlægger Hvide Sande Havn at begynde projektet 15. april. Det forventes afsluttet 28. juni.

Annonce

Brug for mere kaj

Selve projektet handler om et område af Nordhavnen. Ved kaj 81 vil man forstærke kajfronten ved at etablere en ny og dybere fodspuns. Det sker i forbindelse med, at Hvide Sande Havn ønsker at gøre bassinerne i Nordhavnen dybere.

Mellem kaj 81 og 82 er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at lægge til, men det vil havnen have ændret på.

Lige nu består siden af en stenskråning, som skal fjernes, og ”der etableres en ny indfatning for at opnå yderligere liggeplads. Indfatningen udføres som en stålspunsvæg forankret med jordankre. Der opfyldes med nytilført sandfyld og afsluttes med asfalt”. Det fremgår af Hvide Sande Havns ansøgning.

- Vi har brug for mere kajplads. Fiskefartøjer bliver større og større, og de får større dybgang, som vi skal tilpasse vores bassiner til. Vi forbedrer også de forhold, hvor fartøjerne losser fiskene, siger Steen Davidsen.

Kun to bemærkninger

Hvide Sande Havn ved endnu ikke, hvad det samlede projekt kommer til at koste.

- Vi har indbudt nogle entreprenører, så projektet skal i licitation nu. Men vi regner med at gå i gang som planlagt, siger Steen Davidsen.

I forbindelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse er flere parter blevet hørt i sagen. Heriblandt otte offentlige styrelser, Ringkøbing-Skjern Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og Strandingsmuseet St. Georg.

Kun to havde bemærkninger. Kommunen gjorde opmærksom på, at der findes kabler og ledninger i kajområdet, der skal skånes ved arbejdet.

Strandingsmuseet gjorde opmærksom på, at hvis man under arbejdet finder spor af fortidsminder eller vrag, skal det meldes til museet.

Projektet sker i nordhavnsområdet. En stenskråning skal blandt andet fjernes, så flere kan losse fisk. Tegning: Ingeniørgruppen Varde A/S.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce