Annonce
Hvide Sande

Hvide Sande går fremtiden i møde og anlægger ny kaj

Hvide Sande Havn har fået tilladelse til at anlægge en ny kaj. Ansøgningen er kommet som et ønske om at gøre plads til fremtidens fiskefartøjer. Arkivfoto.
Hvide Sande Havn har et ønske om at gøre bassinerne i Nordhavnen dybere for at gøre plads til større skibe. Større skibe kræver mere plads, så derfor har havnen søgt om tilladelse til at anlægge en ny kaj.

Hvide Sande: Større skibe har brug for mere plads. Både på kajen og i vandet. Og større og større, det regner havnedirektør for Hvide Sande Havn, Steen Davidsen, med, at fiskefartøjerne bliver i fremtiden.

Derfor har havnen søgt om at etablere en ny kaj og forny en eksisterende.

Tirsdag 19. marts kom den endelige godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

- Vi har nu alle tilladelser på plads, og vi regner med at gå i gang med projektet som planlagt, siger havnedirektør Steen Davidsen.

Ifølge ansøgningen om udvidelse planlægger Hvide Sande Havn at begynde projektet 15. april. Det forventes afsluttet 28. juni.

Annonce

Brug for mere kaj

Selve projektet handler om et område af Nordhavnen. Ved kaj 81 vil man forstærke kajfronten ved at etablere en ny og dybere fodspuns. Det sker i forbindelse med, at Hvide Sande Havn ønsker at gøre bassinerne i Nordhavnen dybere.

Mellem kaj 81 og 82 er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at lægge til, men det vil havnen have ændret på.

Lige nu består siden af en stenskråning, som skal fjernes, og ”der etableres en ny indfatning for at opnå yderligere liggeplads. Indfatningen udføres som en stålspunsvæg forankret med jordankre. Der opfyldes med nytilført sandfyld og afsluttes med asfalt”. Det fremgår af Hvide Sande Havns ansøgning.

- Vi har brug for mere kajplads. Fiskefartøjer bliver større og større, og de får større dybgang, som vi skal tilpasse vores bassiner til. Vi forbedrer også de forhold, hvor fartøjerne losser fiskene, siger Steen Davidsen.

Kun to bemærkninger

Hvide Sande Havn ved endnu ikke, hvad det samlede projekt kommer til at koste.

- Vi har indbudt nogle entreprenører, så projektet skal i licitation nu. Men vi regner med at gå i gang som planlagt, siger Steen Davidsen.

I forbindelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse er flere parter blevet hørt i sagen. Heriblandt otte offentlige styrelser, Ringkøbing-Skjern Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og Strandingsmuseet St. Georg.

Kun to havde bemærkninger. Kommunen gjorde opmærksom på, at der findes kabler og ledninger i kajområdet, der skal skånes ved arbejdet.

Strandingsmuseet gjorde opmærksom på, at hvis man under arbejdet finder spor af fortidsminder eller vrag, skal det meldes til museet.

Projektet sker i nordhavnsområdet. En stenskråning skal blandt andet fjernes, så flere kan losse fisk. Tegning: Ingeniørgruppen Varde A/S.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce