Annonce
Indland

Hver tredje må ikke bære shorts på jobbet

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Mange må ikke have shorts på, når de er på arbejde. Og det må virksomheden godt bestemme, siger ekspert.

Danskerne kan ifølge meteorologerne se frem til uhørt varmt vejr i den kommende uge, og for mange kalder solskin og høje temperaturer på lettere beklædning - også i arbejdstiden.

Men en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser, at næsten hver tredje ikke må bære den sommerlige beklædningsgenstand, når de er på arbejde.

Det skriver Fagbladet 3F.

31 procent af 1083 adspurgte svarer i undersøgelsen, at der fra arbejdsgiverens side er særlige regler i forhold til netop shorts.

Shorts som en del af arbejdsuniformen blev blandt andet diskuteret i flere omgange under sidste års hedebølge, hvor blandt andet Jyllands-Posten var i fokus med et forbud mod shorts på jobbet.

Ifølge Else Skjold, lektor ved Designskolen Kolding med speciale i tøjindustrien, er undersøgelsen et udtryk for, hvad det er for et arbejdsmiljø vi har i Danmark – nemlig et meget uformelt et af slagsen.

Der er dog stadig rigtig mange erhverv, hvor det simpelthen ikke ville gå at troppe op i shorts såsom advokater eller folk i banken.

Hun fortæller, at det er nyt, at det er mændenes valg af tøj, der debatteres offentligt.

- Kvinders tøj bliver altid diskuteret, uanset om det så er statsministeren. Det har vi ikke tidligere gjort med mænd, så det er en ny tendens med, at vi diskuterer mænds krop og tøj, siger Else Skjold.

Hun påpeger, at man i vesten har været vant til, at mænd bærer neutralt tøj på jobbet, men at der også er sket ryk på det område gennem tiden, hvor shorts måske kan blive det næste.

- For mange virker det meget underligt, hvis en direktør modtager en i shorts, men hvis man kigger tilbage, så var det helt utænkeligt for en direktør at have cowboybukser på i 1969, og der er vi et helt andet sted i dag, siger Else Skjold.

- Der er designet helt utroligt mange pæne mandeshorts. Det her handler ikke om designet, men det handler om, at det skal være acceptabelt, at mænd kan vise bare ben og optræde formelt i shorts, siger hun.

Juraprofessor Ole Hasselbach har oplevet utallige sager om påklædning på arbejdspladsen gennem tiden.

Han forklarer, at det er arbejdsgiverens ret at bestemme, hvad dresscoden på en arbejdsplads skal være. Men der skal være en saglig grund.

- En saglig begrundelse kan være, at det drejer sig om hensynet til virksomheden. Det betyder noget for dens image, at kunderne ikke opfatter medarbejderne som noget, der ligner en lazaron, siger Ole Hasselbach.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Annonce