Annonce
Vestjylland

Hver tiende sommerhus bruges som helårsbolig

Der findes ifølge Danmarks Statistik ca. 200.000 sommerhuse i Danmark. 20.832 bliver i 2019 brugt som helårsbolig. PR-foto
Over de seneste 10 år er antallet af beboede sommerhuse steget med 23 procent, så der i dag findes 20.832 sommerhuse, hvor folk bor hele året.

Vestjylland: Sommerhuset er ikke kun til ferie og fritid, flere og flere er begyndt at bruge deres sommerhus som deres helårsbolig.

I 2010 var der således 16.923 beboede sommerhuse, mens det tal i 2019 er oppe på 20.832.

Altså en stigning på 21,6 procent på ni år. Det viser en beregning, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet af tal fra Danmarks Statistik.

- Der er klar tendens til, at flere vælger at droppe enten lejligheden eller parcelhuset og i stedet flytte ind i deres sommerhus og bo der hele året, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig, i en pressemeddelelse.

Annonce

Stor gruppe af seniorer

Thomas Hovgaard peger især på den store gruppe af seniorer, der med sommerhuset som helårsbolig kan nedbringe deres boligudgifter.

- Det er alt andet lige billigere at bo i et sommerhus end i en traditionel helårsbolig, både fordi de som regel er billigere at anskaffe, og fordi boligskatterne er mere lempelige end ved de fleste helårsboliger. Som pensionist kan det derfor være fornuftigt, hvis man vil have pengene til at række længere og sælge helårsboligen og flytte permanent i sommerhuset, siger Thomas Hovgaard.

Det er de sidste par år blevet væsentligt nemmere at bruge sit sommerhus som helårsbolig.

- Den nye planlov fra 2017, som tillader, at man som pensionist efter kun et års ejerskab mod tidligere otte år kan bruge sit sommerhus som helårsbolig, har klart gjort det lettere, og vi forventer, at flere og flere vil benytte sig af muligheden. Samtidig blev det også i 2017 muligt at finansiere mere af sommerhuset med realkreditlån, siger Thomas Hovgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce