Annonce
Udland

Hver fjerde rumæner må besørge uden for hjemmet

Over fem millioner rumænere måtte i 2018 uden for hjemmet, hvis efterladenskaberne skulle skylles væk.

Rumænerne har mere travlt end resten af europæerne, når maverne rumler, og trykket skal lettes.

Over en fjerdedel af rumænerne havde nemlig ikke et toilet med skyl i deres bolig i 2018.

Det viser estimerede tal fra Eurostat, der er offentliggjort i anledning af international toiletdag tirsdag.

Faktisk havde 2,1 procent af EU-borgerne ikke skyllende toilet i deres bolig, mens hele 27,7 procent af rumænerne - cirka 5,4 millioner - måtte uden for hjemmet for at klare sagerne med et skyl.

Det var især de østeuropæiske og baltiske lande, der var presset på de sanitære forhold, hvor eksempelvis 15,3 procent og 10,6 procent af bulgarerne og litauerne ikke havde privat porcelænstrone.

Ifølge FN lever 2,4 milliarder mennesker uden adgang til toiletter eller latriner, og over 892 millioner defækerer i det åbne.

Omkring 1000 børn dør dagligt af sygdomme relateret til dårlige sanitære forhold.

Det fik FN til at udnævne den 19. november som international toiletdag tilbage i 2013, efter at singaporeaneren Jack Sim blev kendt under navnet hr. Toilet, fordi han længe havde arbejdet for at forbedre verdens sanitære forhold.

Stort set alle danskere kan sidde godt og sidde længe, hvis tingene er i klemme, men vi presser os kun lige akkurat med i top ti, når det handler om adgang til skylletoilet i eget hjem.

0,4 procent af danskerne må forrette nødtørften uden for hjemmet, mens tæt på nul procent af borgerne i nabolandene Tyskland og Sverige møder samme udfordring.

FN har som det sjette verdensmål, at verdensbefolkningen i 2030 skal have adgang til rent drikkevand og tilstrækkelige sanitære forhold - hvilket blandt andet pointeres med international toiletdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce