Annonce
Vestjylland

Hver femte vestjyde kører bil på en tvivl om alkohol i blodet

- Det er nogle høje tal, når vi ved, hvor farligt det er. Især når vi kan se i vores lokale tal, at antallet af spiritusulykker har været stigende de seneste par år efter et par år, hvor det ellers har været nedadgående, siger Henrik Glintborg. Arkivfoto: Klaus Madsen
Det er tankevækkende, at hver femte vestjyde vil sætte sig bag rattet - selvom de er i tvivl om deres promille, mener vicepolitiinspektør.

Vestjylland: Ville du sætte dig bag rattet i en bil, hvis du er i tvivl om promillen - og om det er lovligt - og ansvarligt?

Hver femte vestjyde har på et tidspunkt i deres liv sat sig bag rattet i en bil, selvom de var usikre på, om deres promille var over eller under den tilladte grænse på 0,5. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som forsikringsselskabet Codan har fået foretaget, hvor 106 vestjyder ud af cirka 2.000 adspurgte, har medvirket.

Tallet vækker bekymring hos Henrik Glindtborg, leder af færdselspolitiet i Midt- & Vestjyllands Politi og vicepolitiinspektør:

- Jeg synes, det er tankevækkende. For det er mange, der tager chancen, siger han.

Codans undersøgelse viser, at mens 21 procent af vestjyderne har sat sig tvivlende bag rattet, er tallet 26 procent - set på landsplan.

- Det er nogle høje tal, når vi ved, hvor farligt det er. Især når vi kan se i vores lokale tal, at antallet af spiritusulykker har været stigende de seneste par år efter et par år, hvor det ellers har været nedadgående, siger han.

Annonce

Få udviklingen bremset

På nettet findes der et utal af metoder til at udregne, hvornår man må køre efter at have drukket alkohol. Men de "regnestykker", giver Henrik Glindtborg ikke meget for:

- Mange sidder og tæller og regner, men det er jo det, vi skal væk fra. Lad nu være med at tage chancen, siger han.

Midt- og Vestjyllands Politi vil have problemerne med blister med spiritus i blodet til livs. Derfor sætter de fra næste år gang i et større projekt.

- Mange af dem, som kører spirituskørsel har et misbrug. Så for at få udviklingen bremset, begynder vi nu at spørge spritbilisterne, om vi kan hjælpe dem ud af et misbrug. Hvis de takker ja, bliver de så kontaktet af kommunernes misbrugrådgivning, siger Glindtborg.

Stagnering af spritulykker

Politiet har i år sigtet 866 personer for spirituskørsel i hele politikredsen. 67 af dem i Holstebro.

Samtidig har der i 2019 har været otte trafikulykker med spiritus indblandet.

- Det er først til januar vi har de sidste tal med, men indtil videre tyder det på en stagnering fra sidste år. Generelt har antallet af ulykker med spiritus været svagt stigende de sidste tre år, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce