Annonce
Indland

Hver femte når ofte ikke at blive færdig til fyraften

Colourbox/Free

En undersøgelse blandt tusindvis af danskere viser, at mange ikke når deres arbejdsopgaver til tiden.

Næsten hver femte erhvervsaktive dansker oplever, at de ikke eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver.

Det viser en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, står bag.

Instituttet har spurgt knap 6500 erhvervsaktive danskere i alderen 16-64 år om deres psykiske arbejdsmiljø - og blandt andet om, hvor ofte det sker, at de ikke når alle arbejdsopgaver.

Lidt flere kvinder end mænd svarer, at de ikke eller ofte ikke bliver færdige til fyraften. Det gælder 20,7 procent af kvinderne og 17,6 procent af mændene.

Ifølge undersøgelsen er der flest blandt toplederne, som har svært ved at nå deres opgaver. Blandt dem svarer 30,4 procent, at de ikke eller ofte ikke når opgaverne.

Undersøgelsen har også spurgt deltagerne, om de har kontrol med og indflydelse på, hvad de laver på arbejdet, og om de får støtte fra deres nærmeste leder.

Her svarer mere end hver fjerde, at det kniber med indflydelse på egne arbejdsopgaver, mens flere end hver anden oplever, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra nærmeste overordnede.

Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvilke konsekvenser det har for deltagerne, at de ikke når deres arbejdsopgaver - om de eksempelvis arbejder over, når de ikke når deres opgaver.

Det kan dog være et udtryk for et dårligt arbejdsmiljø, som kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Det forklarer seniorforsker Michael Davidsen fra Statens Institut for Folkesundhed.

- Ikke at nå sine arbejdsopgaver opfatter vi som en slags indikator for, at man har et dårligt arbejdsmiljø.

- Et dårligt arbejdsmiljø kan have alvorlige konsekvenser i form af stress og sygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, siger han.

Undersøgelsens data er fra 2017.

/ritzau/

Annonce
Nyhed om undersøgelsen samt link til rapporten på SDU''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Annonce