Indland

Hver anden LGBT'er i Aarhus føler sig diskrimineret

Jens Thaysen/Ritzau Scanpix
Ifølge undersøgelse har næsten hver anden person fra LGBT-miljøet oplevet diskrimination eller hadforbrydelse.

Det står tilsyneladende skidt til med tolerancen i landets næststørste by, Aarhus.

En spørgeundersøgelse, som Epinion har foretaget for Aarhus Kommune, viser, at 44 procent af de adspurgte i LGBT-miljøet har følt sig udsat for diskrimination eller hadforbrydelser.

Det fremgår af en rapport, som kommunen onsdag eftermiddag præsenterer for pressen.

531 bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har deltaget i undersøgelsen, der ifølge kommunen er en af de hidtil mest omfattende af sin art.

Flere end halvdelen af de adspurgte - 59 procent - siger i undersøgelsen, at de ikke altid er åbne om deres seksualitet og kønsidentitet.

Det er specielt på offentlige steder, på arbejdet og på studiet, at de holder sig tilbage.

Undersøgelsen viser også, at 10 procent har oplevet, at Aarhus Kommune ikke har anerkendt deres kønsidentitet eller seksualitet.

Eksempelvis når de har skullet besvare spørgeskemaer, blanketter og formularer.

Derudover bliver folkeskolen og sundhedsvæsenet nævnt som steder, hvor flere har oplevet, at de ikke bliver anerkendt.

Den seneste rapport fra Rigspolitiet viser, at politiet i 2017 registrerede 446 sager om hadforbrydelser.

Det kan for eksempel være på baggrund af personernes etnicitet, religion eller seksuelle orientering.

Men det faktiske antal vurderes af Rigspolitiet til at være langt højere.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) oplyste i april, at han arbejder på flere initiativer, der kan styrke indsatsen mod hadforbrydelser.

- Det kan simpelthen ikke passe, at man i 2019 skal leve i en tid, hvor man skal gå og kigge sig over skulderen på grund af tro eller seksualitet, sagde han 3. april til Ritzau.

Spørgeundersøgelsen er foretaget i februar 2019, og deltagerne er fundet gennem blandt andet LGBT-organisationer.

Rapporten fra Aarhus Kommune skal drøftes i Udvalget for mangfoldighed og ligestilling, som er et udvalg under byrådet.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce