Annonce
Indland

Hver 0. klasse har i gennemsnit ét motorisk udfordret barn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Seks procent af børn i seks-syvårsalderen har problemer med at stå på et ben, hoppe eller holde balancen.

I hver 0. klasse er der i gennemsnit ét barn med motoriske vanskeligheder. Det viser en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.

Instituttet spørger løbende sundhedsplejersker til, hvor ofte de noterer motoriske vanskeligheder hos børnene. Det kan være problemer med at kaste en bold, hoppe eller holde balancen.

Instituttet spørger 13 kommuner - hovedsageligt i områder omkring København - om næsten 6000 børn i det, der kaldes indskolingen.

For seks procent af børnene gælder det, at sundhedsplejerskerne tre eller flere gange har noteret problemer med motorikken. Og det betyder, at de tæller med som børn med motoriske vanskeligheder.

Da der ifølge Danmarks Statistik i 2018 i gennemsnit var 20,3 elever i hver 0. klasse, betyder det, at der i gennemsnit også har været én elev med motoriske vanskeligheder i hver klasse.

I gruppen af børn med motoriske vanskeligheder er det mest udbredt med problemer med gang eller at hoppe. Omkring halvdelen af dem har også problemer med at kaste en bold, balancen eller at stå på et ben.

Det er især drenge, børn, som er født for tidligt, og overvægtige børn, der har motoriske vanskeligheder.

Udfordringerne findes ofte hos børn, som i forvejen kæmper med andre problemer.

Børn med motoriske vanskeligheder er typisk også lidt bagud i deres sproglige udvikling. Det kommer til udtryk ved, at de kan have svært ved at udtale ord korrekt.

De har også oftere sociale problemer - de har svært ved at lege med andre børn, de er enspændere, og de bliver drillet og/eller mobbet.

Det er langtfra første gang, at antallet af børn med motoriske vanskeligheder undersøges.

I 2012 fandt en lignende undersøgelse, at otte procent af en lignende gruppe børn havde motoriske vanskeligheder. Også dengang blev en sammenhæng med overvægt og social isolation påpeget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kommunalforsker: Der kan være tale om inhabilitet i Ørskov-sag

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce