Annonce
Ringkøbing-Skjern

Hvem er 'den danske model'? Unge lærer alt for lidt om arbejdsmarkedet i skolen, mener LO-formand

LO-formand Helge Albertsen oplever at de unge ikke er bevidste om, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen. Arkivfoto: Chresten Bergh
Selvom de skal bruge 37 timer ugentligt de næste mange år på arbejdsmarkedet, så oplever LO-formand Helge Albertsen, at de unge ikke aner, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen og hvilken betydning, det har for samfundet som helhed.

RINGKØBING-SKJERN: Engang var det kutyme, at man gik hen og meldte sig ind i fagforeningen, når man var udlært.

Sådan er det ikke længere, og det er ganske enkelt, fordi der ikke er nok fokus på, hvordan arbejdsmarkedet hænger sammen, når de unge er i skole. Det mener Helge Albertsen, formand for Dansk Metal og LO i Ringkøbing-Skjern.

- Arbejdsmarkedet fylder ikke meget i folkeskolen. Det er klart, at når man ikke forstår det, så har man svært ved at forstå, at man skal melde sig ind, siger Helge Albertsen, der ofte oplever, at arbejdsmarkedets forhold er totalt nyt for de unge, til trods for at det er der, de skal bruge 37 timer ugentligt de næste mange år af deres liv.

De kender intet til, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, hvordan overenskomster bliver til, eller hvor mange områder den danske model har indflydelse på i samfundet.

Generelt har der været tilbagegang i medlemsskaren, men i Dansk Metals lokale afdeling har man formået at fastholde medlemstallet, og forholdsvis er der en høj grad af organisering hos lærlingene i lokalområdet.

Helge Albertsen forklarer, at fagbevægelsen er blevet bedre til at fortælle om sig selv, men også at man har en meget konstruktiv tilgang. De gammeldags metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid.

- Man skal inddrage folk, så de bliver en naturlig del af fællesskabet, og på sigt giver det et mere holdbart medlemsskab, mener Helge Albertsen.

Det handler om styrke, og det vigtige er, at der er to stærke parter, nemlig arbejdsgivere og arbejdstagere, der kan forhandle med hinanden - og konfliktvåbenet skal være der, men det skal heller ikke bruges unødigt, mener Helge Albertsen.

Helge Albertsen har 30 års erfaring i fagbevægelsen, og for ham er det vigtigt, at den danske model står stærkt. Politikerne har overladt arbejdsmarkedet til dets parter, og som Helge Albertsen bemærker, så er den med til at sikre stabilitet og spare masser af penge.

Hvis alle tvister på arbejdspladser skulle gennem civile retssager, ville dommere og advokater få travlt. Skulle politikere bestemme minimumsløn, ville den, der kan love flest penge, sidde på magten, og endelig er der fredspligt mellem overenskomstforhandlinger. Det sikrer, at virksomheder trygt kan lægge deres ordrer i Danmark uden frygt for, at leveringen ryger ind i en strejke eller lockout.

- Vi har en fantastisk dansk model. Bare se, hvordan det er gået i Frankrig og Spanien, konstaterer Helge Albertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik havde problemer med toget

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce