Livsstil

Hvem arver os, hvis vores datter dør før os?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann. Min mand og jeg er gift og har sædvanligt formuefællesskab. Vi har sammen en datter, som i dag er gift og har to børn. I 1999 oprettede vi et testamente, hvor vi bestemte, at alt, hvad vores datter måtte arve efter os, skal være hendes skilsmissesæreje.

Nu er vi kommet i tvivl om, hvad der sker, hvis vores datter dør før os. Er det så vores børnebørn eller hendes mand, der arver os?

Med venlig hilsen Den bekymrede mormor ! Kære bekymrede mormor. Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende:

Skilsmissesæreje betyder, at der i tilfælde af skilsmisse er fuldstændigt særeje, men formuefællesskab ved død. I forhold til jeres testamente betyder det, at hvis jeres datter overlever jer og sidenhen bliver skilt, vil hun kunne modtage arven fra jer som fuldstændigt særeje, uden at jeres svigersøn modtager en del af arven.

Hvis jeres datter overlever jer og derimod forbliver gift med sin ægtefælle, indtil en af dem afgår ved døden, vil arven fra dig og din mand indgå i deres formuefællesskab. Det betyder, at såfremt jeres svigersøn bliver længstlevende, vil han i tilfælde af jeres datters død udtage halvdelen af formuefællesskabets aktiver som boslod og herefter arve halvdelen af det resterende, hvorefter jeres børnebørn vil arve resten, medmindre andet er bestemt i et testamente oprettet af jeres datter.

I tilfælde af, at jeres datter mod forventning afgår ved døden før din mand og dig, vil hendes livsarvinger træde i hendes sted, da det følger af arveloven, at såfremt et barn er død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. Dermed vil jeres to børnebørn træde i jeres datters sted og arve jer.

Jeres svigersøn er altså ikke arveberettiget, såfremt jeres datter afgår ved døden før jer.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg omkring arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse. Med venlig hilsen Monica Kromann

Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce