Annonce
Mad og drikke

Hvad skal du købe?: Guldglimt fra de tyske vinmarker

Det ekstreme vejr sidste år gav nogle tyske vinbønder en ”drømmeårgang”. Flere af de bedste tørre rieslinger smager godt allerede nu - andre må du vente på.

Vin: I efteråret rammer de første vine fra de tyske vinbønder, der er medlem af VDP og som sådan repræsenterer en stor del af de bedste tyske vinmarker, det danske marked. Det er de hvide grosses gewächs-vine fra 2018, der bliver frigivet, og en del af dem er værd at investere i.

Det gælder for eksempel vinene fra marken Goldtröpfchen i Piesport ved Mosel. Her har både Grans-Fassian, Nik Weis - St. Urbans-Hof og Schloss Lieser fået usædvanligt drikkeklare vine ud af den voldsomt varme årgang. De sprænger ikke syreskalaen, men de gør sig til med lækker, moden abrikos- og limefrugt, en salt mineralitet og smag af knust klippe (ja, det er det altså).

I Pünderich har Clemens Busch fået overbevisende vine ud af den hede årgang - det samme gælder Dr. Loosens vine fra Erden og Ürzig. Og i Winningen, længere mod nord, er Knebel og Heymann-Löwenstein (igen) sikre kort.

Annonce

Vinene blev udfordret – høsten var smuk

2018 var et usædvanligt år - om 20-30 år vil vi måske konstatere, at det blot var et af mange varmere år - med intens og langvarig varme, mange solskinstimer og ikke så meget regn. Druerne udviklede meget sukker (og derfor høj potentiel alkoholstyrke) og mindre syre end i køligere år, og den manglende regn var sammen med varmen og den megen sol en udfordring for vinplanterne.

Opmærksomhed på løvhanget, syreindholdet og pH-værdien var ikke mindre vigtigt sidste år. Ekstreme vejrforhold er sjældent garant for gode vine, men der var alligevel optimisme at spore hos de tyske vinbønder, da druerne var kommet i hus.

- Vi havde korte bukser på under hele høsten. Det var en drømmehøst som i Sydfrankrig, sagde Daniel Wagner fra Wagner-Stempel i Rheinhessen.

I Nahe kalder Schlossgut Diel 2018 "en drømmeårgang, der ikke lader nogen ønsker tilbage”, og hos kollegaen Emrich-Schönleber nød man også høsten af riesling. Varmen toppede i slutningen af juli og begyndelsen af august med 36 grader, men tordenbyger bragte også tiltrængt vand til vinplanterne. Her begyndte høsten 20. september og varede til 15. oktober.

”En smukkere høst har vi endnu ikke oplevet”, lyder det fra vingården i Nahe.

Vine der kan nydes nu

De allerede drikkeklare vine fra Mosel er nok ikke kandidater til at toppe om 10 eller 20 år. Men det er der tidligere årgange, der vil gøre, og mens vi venter på dem, er der ikke noget galt i at nyde en ung vin, der smager godt nu.

Som omtalt i disse spalter i sidste uge forekom vinene fra Rheinhessen mere tilknappede. Der var tydeligt tale om massive vine, som har brug for tid, før de leverer samme umiddelbare drikkeglæde, som Mosel-vinene allerede har.

De bedste fra Nahe viste sig på samme niveau. Især Dönnhoff og Emrich-Schönleber har fået lækre vine ud af anstrengelserne i varmen.

Grosses gewächs-vinene må sælges fra 1. september, men det er ikke alle producenter, der mener, de er klar til salg endnu, så det eneste sikre er, at vinene vil lande hos forhandlerne i løbet af de kommende måneder (enkelte bliver formentlig først frigivet næste år). Vi har samlet en halv snes anbefalinger, og så gælder det ellers om at holde øje med, hvornår vinene kommer til salg (eller bede din vinhandler om at give dig besked).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce