Annonce
Kultur

Hvad gemmer der sig bag skiltet til Kildsig? Et årelangt mysterium blev løst - og livet blev lidt fattigere

Hvad gemmer der sig bag skiltet til Kildsig og bakketoppen? Det fandt vores klummeskribent ud af efter mange års fascination af dette vejskilt. Foto: Mads Dalegaard

Gennem mange år har jeg været fascineret af et helt bestemt vejskilt. "Kildsig 3", står der på skiltet, der peger mod nord, når man kommer kørende ad Herningvej cirka 10 kilometer vest for Videbæk.

Jeg ved ikke hvorfor, men skiltet har altid udøvet en sær tiltrækning på mig. Kan hænde, fordi jeg aldrig har sat mine ben i Kildsig, selv om jeg har boet i Ringkøbing siden 1983 og ellers bilder mig ind, at jeg kender min kommune godt. Eller måske, fordi vejen går forlokkende op ad en jævnt stigende bakke, og jeg ikke kan se, hvad der gemmer sig bag bakketoppen.

Hvorfor er du ikke forlængst bare drejet af mod nord, når du alligevel er passeret forbi, spørger du måske. For det første har jeg ikke kørekort, så jeg er altid passager i den bil, jeg til enhver tid måtte køre i, og det ville været lidt pinligt at bede chaufføren om at køre mod Kildsig.

Jeg kan lige høre samtalen for mig: "Hvorfor dog det? Hvad er der i Kildsig"? "Øh, sikkert ingenting. Bare fordi …". "Fordi hvad?"

Nej, det går slet ikke.

Men først og fremmest ville det være for nem en løsning. Den ville forbryde sig mod skiltets og bakketoppens mysterium.

Så i mange år har jeg altså kigget på skiltet, og tænkt: "En dag gør jeg det altså! Jeg cykler eller går op ad den vej!"

Forleden lørdag gjorde jeg det så. Vejrudsigten så hæderlig ud, så jeg pakkede en rygsæk med lappegrej, vand, myslibar, grovbolle og et to go-termokrus med kaffe, pumpede min mountainbike og satte kursen mod øst. Det skal lige tilføjes, at da jeg fyldte 60, forærede jeg mig selv en mountainbike for bedre at kunne udforske de hundredvis af kilometer grus-, mark- og skovvej i vores kommune, som man ellers aldrig kommer ad. Det kan jeg kun anbefale!

Jeg valgte dog at cykle nogle omveje og ikke køre ad hovedvejen; A15 er kun for cyklister med et veludviklet dødsønske... Så turen gik først ad Vellingvej, Koustrupvej, Nørbæk, over A28, og så ad Karsbækvej og Fårborgvej til Finderup. Med skam at melde en strækning, jeg heller ikke kendte ret godt i forvejen, men som byder på masser af smukke udsyn over et vestjysk landbrugslandskab. Det lange, lange fald ned ad bakken mod Finderup er et fund for fart-forelskede. Derfra kringlede jeg mig ad Vester Finderupvej og Langerdalvej op til A15. Heller ikke strækninger, jeg nogensinde havde kørt ad før, men som afgjort var umagen værd. Vi ses en anden god gang, veje!

Endelig nåede jeg A15, og så skulle jeg bare køre et par hundrede meter mod øst, inden jeg nåede Kildsig-skiltet.

Jeg indrømmer blankt, at jeg følte et vist sug i maven, da jeg drejede mod nord, og kørte op ad bakken. Endelig! Efter så mange år skulle det afsløres, hvad der lå på den anden side …

Blev jeg så skuffet?

Overhovedet ikke!

På den anden side breder et grønt vestjysk landskab sig ud, der rejser sig mod den bakkede horisont nord for Brejning og Spjald. Smukt på en lidt rå måde, storslået på sin egen facon, og endnu et bevis på - hvis det da skulle være nødvendigt - at Vestjylland slet ikke er fladt og formløst, men besidder en særegen karakter.

Vejen snoede sig først nedad, så op til Brejning Kirke, hvor jeg gjorde holdt og siddende på en sten gumlede min bolle i mig, mens jeg glædede mig til turen mod vest.

Den foregik - i modvind - ad Kærhusvej, som jeg heller aldrig havde kørt ad før. Igen mødte jeg masser af landskabelige overraskelse som bonus for anstrengelserne; som for eksempel bakkeskråninger med unge juletræer, der på afstand nærmest lignede vinmarker i Alsace.

Kærhusvej går over i Gammel Landevej, en udfordrende, meget bakket grusvej, som man kun skal vælge, hvis man cykler på mountainbike. Jeg endte godt forpustet på Lervangvej ved Tørrecentralen, og var tilbage på velkendt grund igen.

Levede turen så op til forventningerne?

Den var det hele værd. Til efteråret gør jeg den igen. Gerne en lun, gylden løvfaldssommerdag.

Eneste negative, der er at sige om hele turen: Nu har jeg fundet ud af, hvad der gemte sig bag bakketoppen og for enden af Kildsigvig.

Livet er blevet et mysterium fattigere.

Annonce
Eneste negative, der er at sige om hele turen: Nu har jeg fundet ud af, hvad der gemte sig bag bakketoppen og for enden af Kildsigvig. Livet er blevet et mysterium fattigere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce