Debat

Hvad er vigtigst i din hverdag? Det er EU!

Jakob Ellemann-Jensen

Miljø: Når jeg ser små børn bide i gummigiraffer og andre tyggedyr, sender jeg en taknemmelig tanke til noget, som de færreste nok forbinder med deres baby, nemlig EU.

Nogen vil måske finde det bizart. Men det giver mening, i det mindste for mig. For EU er med til at beskytte vores børn. Så når gummigiraffen får den store tur, kan vi som forældre være trygge ved, at den er fri for små dele, man kan kløjes i. Og at den ikke afgiver skadelig kemi med sære navne som ftalater og nitrosaminer, heller ikke hvis giraffen købes på ferie i Spanien. For hvis ikke vi havde fælles regler i EU, ville der være mange flere sager, hvor legetøj eller andre hverdagsprodukter ville indeholde farlige stoffer, der kan udgøre en risiko for vores sundhed og miljø.

EU har enorm betydning for vores hverdag. Langt ud over hvad vi ved eller tænker over. Og i langt de fleste tilfælde er det en god betydning. Også derfor er jeg stor fan af EU.

Det er nemt at kritisere EU. Og nemt at opfatte EU som noget fjernt, bureaukratisk, langsomt, ineffektivt, udemokratisk osv. Som minister kan jeg skrive under på, at det kan tage frustrerende lang tid at få noget igennem i EU. Men gennem EU vedtager vi faktisk en hulens masse ting, og når vi får noget vedtaget, så batter det virkelig. Et godt eksempel er de fire ftalater DEHP, BBP, DBP og DIBP. Det er nogle kemiske stoffer, der bruges til at blødgøre PVC-plastik i alle mulige produkter, der fylder vores hverdag. Fra regntøj og gummistøvler til cykelhåndtag, sandaler, vinylgulve, voksduge, fodbolde og badeforhæng. Problemet er, at de fire ftalater er hormonforstyrrende og skader vores evne til at få børn. Danmark rejste problemstillingen i 2009 og har kæmpet for et forbud. Det har vi nu endelig fået.

At der skulle gå så mange år er mildt sagt utilfredsstillende. Men jeg vælger at tage ja-hatten på og glæde mig over, at vi nu har et forbud. Det gør en stor forskel, om man beskytter fem millioner eller 500 millioner mennesker. Også fordi mange af vores ting produceres uden for EU. Det er ikke sikkert, at en virksomhed vil omlægge sin produktion på grund af særlige regler i et lille skandinavisk land. Men hvis hele Europa nægter at markedsføre produkter med ftalater i, bliver der lyttet på en helt anden måde. Med hjælp fra stærkt dansk forarbejde har EU for første gang anerkendt stoffer som hormonforstyrrende for mennesker. Og ftalat-forbuddet er første gang, at vi får regler, som tager højde for, at en cocktail af forskellige stoffer samlet set udgør en fare for forbrugerne. Fordi Danmark går forrest i det store fællesskab.

Som miljø- og fødevareminister er det nogle dage deprimerende tydeligt, at jeg ikke kan løse vores miljøproblemer ene mand. For hovedparten af forureningen kender ingen landegrænser. For eksempel kommer ca. 70 procent af luftforureningen hertil fra udlandet. Det meste af det affald, der skæmmer danske strande, flyder også hertil fra andre lande. Her er EU en vigtig del af svaret for både egoister og altruister. Engangsplastik udgør en stor del af affaldet i havene og på vores strande. Jeg har en personlig ambition om at gøre noget ved plastikforureningen, og har derfor udarbejdet en national plastikhandlingsplan. Den er vigtig, men jeg må samtidig erkende, at hvis man sammenligner med, hvilke resultater man kan opnå på EU-plan, er den danske indsats i et globalt perspektiv relativt betydningsløs. Jeg er glad for, at EU også kæmper mod plastikforurening og har indgået aftale om et nyt direktiv, der forbyder en række produkter af overflødig engangsplastik i hele EU. Forbuddene gælder f.eks. engangstallerkener og engangsbestik til sugerør, vatpinde og ballonpinde. Det er den slags produkter, der oftest sviner vores natur til, selvom der er mere bæredygtige alternativer, og det vil gøre en stor forskel, når de forsvinder fra butikkerne i 28 lande.

EU stiller også stadig skrappere krav til, hvor meget vores biler må forurene. Det samme gælder fra 2022 for brændeovne. Vi har fra dansk side presset på for, at EU-kravene bliver så ambitiøse som muligt - både når det gælder biler og brændeovne. Modsat hvad mange tror, er luften i Danmark allerede blevet renere over de sidste mange år, og det kan vi i høj grad takke EU for. Skrappe krav til partikeludledningen fra nye brændeovne er samtidig en fordel for danske producenter, der er blandt verdens bedste til at producere ovne med lav miljøbelastning. Og selvom det indre marked ikke lyder videre sexet, så er det afgørende for, at danske virksomheder kan skabe vækst og velstand til gavn for os alle. Bare spørg briterne.

EU's skønhedsfejl til trods er det den bedste og vigtigste institution for din og min hverdag. Min vigtigste opfordring til dig er at stemme på nogen, der anerkender det store og gode arbejde, der bliver gjort i EU. Som ikke vil stå og råbe på sidelinjen, men kaste sig ind i arbejdet med liv og med sjæl.

Illustration: Gert Ejton
0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Vi be'r guderne om godt vejr

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Skønhed og fald

Læserbrev

Tobak og farvel: Min far røg sig ihjel som 42-årig

Læserbrev

Besparelser på handicapområdet er ikke i orden

Klumme

Folkets flag

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lad de bedste få tjansen - uanset køn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Leder

Tillykke med de 800 år, Dannebrog. Hvad betyder flaget for dig?

Læserbrev

En meget speciel valgkamp: Hvad forstår vi egentlig ved trosfrihed?

Leder For abonnenter

En Paludan på stemmesedlen er et sundhedstegn

Læserbrev

Åbent brev til byrådet: Mere grøn energi, men frihold det åbne land for solcelleparker