Debat

"Hvad der ikke er svært, skal være nært" er et letkøbt slogan

Reform: Regeringen har fremlagt et forslag til sundhedsreform. Forslaget indeholder flere gode forslag. F.eks. at uddanne flere sygeplejersker og praktiserende læger. Med flere ældre, flere kronisk syge og flere behandlingsmuligheder, er det rigtigt at uddanne flere i de personalegrupper, vi har mangel på i sundhedsvæsenet. Så vi glæder os over udsigten til flere læger og sygeplejersker, samtidigt med vi stilfærdigt gør opmærksom på, at manglen på kvalificeret personale skyldes statens underdimensionering af uddannelserne, i og med uddannelse er et statsligt anliggende.

Ligesom det faktisk er sundhedsminister Ellen Thrane Nørbys og Styrelsen for Patientsikkerheds ansvar at sikre, at det faglige niveau er i orden hos de udenlandske læger, de giver autorisation til at virke i Danmark. Det er besynderligt at forsøge at tørre ansvaret af på sygehusledelserne – ikke mindst i en situation, hvor man netop ønsker at centralisere styringen af sundhedsvæsenet.

Reformen lægger også op til at lægge flere opgaver ud i almen praksis og kommunerne. Hvis penge og personale følger med, er det en god ide. Første skridt er allerede taget i den overenskomst med de praktiserende læger, der trådte i kraft sidste år, som i større udstrækning lægger behandling af KOL og Diabetes ud i almen praksis. Men udlægning af opgaver er ikke et ”quick-fix”, der giver det hele for det halve. Hvis kvaliteten skal være den samme – så er prisen det nok også. I hvert fald har førnævnte udlægning af KOL og Diabetes ikke været en spareøvelse, men en anstrengelse for at sikre nærhed.

Og lad os i den sammenhæng understrege, at vi på det kraftigste tager afstand fra det letkøbte slogan om, at ”hvad der ikke er svært, skal være nært”. Opgaverne i almen praksis er netop nogle af de mest komplekse i hele sundhedsvæsenet, og der er ikke noget ”nemt” i et behandle kroniske, ofte multisyge, patienter.

Reformen vil styrke samarbejdet mellem kommuner og region ved at etablere 21 sundhedsfællesskaber med kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Lad os afsløre en hemmelighed: De 21 sundhedsfællesskaber findes allerede. I Syddanmark kalder vi dem samordningsfora. De er bemandet med embeds- og fagfolk, ikke politikere. Hvis sundhedsfællesskaberne oprustes med politisk repræsentation fra kommuner og region, og ikke mindst med midler til at sikre bedre samarbejde mellem sektorerne, vil vi hilse det velkomment. Vi vil dog også vove den påstand, at samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og almen praksis er bedre end sit rygte. I vores virke møder vi i hvert fald langt flere beretninger om gode oplevelser med sundhedsvæsenet, end det modsatte. Men vi skal selvfølgelig have fokus på, hvad der kan gøres bedre.

Hvad vi derimod ikke kan se meningen i, er at centralisere magten i sundhedsvæsenet og afdemokratisere styringen af sundhedsvæsenet. Forslaget går på at erstatte de 205 direkte folkevalgte regionsrådsmedlemmer med mindst 316 indirekte valgte og udpegede bestyrelsesmedlemmer i tre forskellige administrative niveauer. Ansvaret for 98 pct. af sundhedsvæsenets budget vil på den måde blive flyttet fra lokalt valgte regionsrådsmedlemmer, der hvert 4. år står direkte til ansvar for vælgerne, til bestyrelser, der er udpeget ”oven fra”, og som i den sidste ende kun står til ansvar over for ministeriet og ministeren i København. Og hvem man står til ansvar for, betyder rigtig meget for de beslutninger, der bliver taget.

Vi kan forstå, at der hos visse folketingsmedlemmer er interesse for, hvad det ”koster” at drive de 5 regionsråd. Svaret er 0,06% af sundhedsvæsenets budget. Om det er meget eller lidt overlader vi trygt til læserne at bedømme. Vi tillader os i øvrigt at tvivle på, om udpegede, ”professionelle” bestyrelsesmedlemmer og indirekte valgte, kommunale repræsentanter, forventes at arbejde gratis?

Hvem er i øvrigt de bestyrelsesmedlemmer, der er ”professionelle” i at afveje faglige og økonomiske hensyn med hensynet til befolkningens ønsker? Det er vel netop - folkevalgte…

Vi tænker styringen af sundhedsvæsenet er for vigtig en opgave at centralisere og afdemokratisere.

Anja Lund
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce