Annonce
Erhverv

Hva’ siger du? Nyt hørecenter åbner i byen: Vi sælger ikke høreapparater, vi sælger livskvalitet

Vesjtyllands Hørecenter åbner mandag i Skjern. Det bliver byens andet hørecenter. Foto: Johan Gadegaard
Vestjyderne skal høre bedre, end de gør i dag. Derfor får kommunen endnu et hørecenter.

SKJERN: ”Hva’?” skal byttes ud med ”ja.” Det er målet, når et nyt hørecenter åbner lige over for SuperBrugsen, når Skjern på mandag bliver et hørecenter rigere. Her slår Vestjyllands Hørecenter dørene op, så de kan hjælpe de lokale med at slå lyttelapperne ud.

Vestjyllands Hørecenter har i forvejen afdelinger i Struer, Holstebro og Ringkøbing. Når afdeling nummer fire åbner i Skjern, skyldes det mest af alt, at hørecentret allerede har en solid kundebase i Ringkøbing-Skjern. Man vil gerne sørge for, der bliver lidt kortere til butikken for kunderne fra Skjern, Tarm og omegn. Det fortæller direktør og ejer Lars Braüner.

Det glæder ham, at man har kunnet lokke lokale kunder til, selvom der kan være et godt stykke til Ringkøbing fra den sydlige del af kommune.

Annonce
Vi sælger ikke høreapparater, vi sælger livskvaliteten. Folk skal gerne opleve, at de med et høreapparat er mere på og er blevet koblet til livet igen i stedet for at de bare sidder i deres egen lille boble.

Lars Braüner, ejer og direktør, Vestjyllands Hørecenter

Vi udskyder at få høreapparat

Den lokale opbakning viser Lars Braüner, at kunderne føler, at han og kollegaerne har været gode til at forvalte den tillid, andre viser, når de indrømmer, at de måske har et problem med hørelsen.

For erfaringen viser Lars Braüner, der er teknisk audiolog, at det kan kræve et langt tilløb, før folk kontakter et hørecenter.

- Jeg har grundlæggende et produkt, der ikke er nogen, som har lyst til at have, siger han med et smil og fortsætter:

- Der er noget stigmatisering over at bruge høreapparat. For hvis man ikke hører godt, kan folk få den opfattelse, at det er et tegn på, man er ved at være gammel. Det er der ikke rigtig nogen af os, der gider at blive mindet om. Samtidig sker forandringerne med hørelsen så langsomt, at man nemmere kan overbevise sig selv om, at det nok ikke er så galt. Derfor har vi en tendens til at udskyde det at få høreapparat og slå problemet hen.

Folk skal ud af deres egen boble

Nu hvor Skjern får sit hørecenter nummer to, håber Lars Bräuner, at han kan være med til at skærpe vestjydernes evner til at være med i samtaler.

I en tid, hvor høretelefoner bliver mere og mere udbredt, er det hans håb, at høreapparater bliver mindre tabubelagt.

For ikke alene hører man bedre med høreapparater, man får også den fordel, at høreapparater kan have bluetooth, så man kan snakke håndfrit i dem, og man kan høre musik, podcast, lydbøger og andet med dem.

Alligevel er det under halvdelen af de danskere, der kunne have gavn af høreapparater, som rent faktisk har et. Det vil Lars Braüner gerne være med til at ændre på.

- Vi sælger ikke høreapparater, vi sælger livskvaliteten. Folk skal gerne opleve, at de med et høreapparat er mere på og er blevet koblet til livet igen i stedet for at de bare sidder i deres egen lille boble, siger direktøren.

Når hørecentret åbner i Skjern, bliver det Vesjtyllands Hørecenters afdeling nummer fire. Direktør Lars Braüner vil ikke udelukke, der kan komme flere afdelinger, men det er ikke noget, der er planlagt endnu. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce