Annonce
Danmark

Husker du orkanen: Stationsleder var ved at miste livet under assistance

Heino Svenningsen var stationsleder på Falck i Kolding, da orkanen ramte i 1999. Den aften glemmer han aldrig. Privatfoto
Daværende stationsleder hos Falck i Kolding, Heino Svenningsen, kørte ud i orkanen for at hjælpe, da 12-årige Martin blev ramt af en nedstyrtet skorsten.

Kolding: - Det var først bagefter, da jeg var tilbage på Falck-stationen i Kolding og havde sundet mig og fået en kop kaffe, at det for alvor gik op for mig, hvor tæt jeg havde været på at miste livet.

Ordene kommer fra daværende stationsleder Heino Svenningsen, når han tænker tilbage på orkanens hærgen den 3. december for 20 år siden. Hele den frygtelige episode står lysende klart i erindringen hos ham.

Han var forholdsvis ny stationsleder hos Falck i Kolding, da orkanen satte ind. Normalt kørte han ikke redning men var i sin stilling manden, der skulle lede og fordele arbejdet på stationen.

- Fra midt på eftermiddagen væltede det ind med alarmer, uheld, knækkede træer med mere. Hele stationen var tømt for mandskab og redningsbiler, da vagtcentralen ringer til mig, og fortæller om en skorsten og et tag, der var brast sammen på Alleen i Dalby.

Skorstenen var brast ned gennem stueloftet og ramt en 12-årig handicappet dreng, der sad og så fjernsyn.

- Jeg tænkte, hvad gør jeg?. Jeg har tidligere kørt som Falck-reder, så jeg tog stationslederbilen, satte blå blink på og begav mig ud for at hjælpe den kvæstede dreng, fortæller Heino Svenningsen.

Annonce
Stormen tog blandt andet et hustag i Stenderup syd for Kolding december 1999. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Tæt på

Han kørte via Idyl, Dalbyvej til Alleen i Dalby, da en kæmpestort elmetræ væltede ned med et brag, lige foran bilen.

- Jeg huggede bremserne i, satte bilen i bakgear, men så væltede et træ bag bilen, cirka en halv meter fra bilen. Jeg løb ud på marken, mens træer knækkede som tændstikker omkring mig. Det var mørkt, men jeg kunne se lidt lys forude, cirka 300 til 500 meter forude. Jeg ville med mit førstehjælpsudstyr løbe mod huset, men så opdagede jeg en redningsbil på vej gennem pløjemarken. Heri befandt min kollega Jan Jørgensen sig. Han havde en motorsav i redningsbilen og begyndte at save de væltede træer i stykker, så ambulancen kunne passere på vejen, husker Heino Svenningsen.

I bakspejlet fortæller han, at det eneste han tænkte på, var at komme væk. Og det kunne ikke gå for langsomt. Vel ankommet til stationen i Kolding, havde chokket ikke helt lagt sig.

- Min kollega Jan Jørgensen kom tilbage og sagde, at "der var du godt nok tæt på, Heino". Først da begyndte jeg at reflektere over, hvad jeg egentlig havde været ude for. Først der gik det rigtig op for mig, at jeg faktisk havde været i overhængende livsfare den aften på Alleen i Dalby, fortæller Heino Svenningsen:

- Havde et stort elmetræ lagt sig oven på bilens tag, havde jeg garanteret været færdig.

I dag er Heino Svenningsen ikke længere tilknyttet Falck men er direktør på AMU Syd i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];