Annonce
Kultur

Husker du dansen om Tims juletræ: Nostalgi for alle pengene i lokalhistorisk årsskrift

Dengang i 1986, da hele Tim dansede om juletræet på Stationspladsen. Foto fra forsiden af årsskriftet for Tim Lokalhistorisk Arkiv.
Tim Lokalhistorisk Arkiv udgiver for 23. gang sit årsskrift; det rummer masser af historier om mennesker, der har sat deres præg på byen.

TIM: "Husker du …"?

Husker du eksempelvis dengang i 1986, da hele Tim dansede om juletræet på Stationspladsen?

Hvis du gør det, vil du sikkert blive grebet af nostalgiske følelser, når du ser den nye udgave af årsskriftet for Tim Lokalarkiv. På forsiden er nemlig et foto udtaget fra en film, som Johannes Husted optog dengang med sit store, nye videokamera af dansen omkring byens juletræ, som næsten alle tog del i.

Men der er lagt an til endnu mere nostalgi, hvis man bladrer i tidsskriftet, der udkommer for 23. gang.

Der er en "Erindring om købmand Chr. Lauridsen" i Vester Tim skrevet af Evald Lundsgaard og om Meta Bro, der var lærer ved Tim Østre skole 1948-84, som er skrevet af Jytte Madsen og Lis Norup. Historien om praksislægen i Tim, Peder Svendsen, fra 1966 til 1996, skrevet af Jon Høgh.

Samme Peder Svendsen er i øvrigt også formand for Lokalhistorisk Arkiv …

Asta Svensgaard har skrevet om beboerne på Hovedgaden i Tim i gamle dage og Jørgen Poulsgaard om arbejdet som kontrolassistent. Elna Lundsgaard har skrevet om organisten i Tim gennem mange år, Margrethe Schmidt.

- Der er desuden et afsnit om gamle Tim-film helt tilbage til, da det var smalfilm. Disse gamle film er i dag digitaliserede og sat over på DVD, som kan lånes i Tim Lokalarkiv, fortæller Peder Svendsen.

Så mon ikke man kan låne Johannes Husteds video fra dengang, hvis man har behov for at (gen)opleve den gigantiske juletræsfest i 1986 …?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce