Annonce
Tarm

Husholdningsforening besøgte Samstyrken

Udstillingen bliver betragtet, mens der lyttes til oplæg. Foto: Bodil Kronborg

Ådum: Ådum Husholdningsforening har været på besøg hos Samstyrken i Ølgod. Det blev en god eftermiddag med information om, hvad der sker i butik, værksteder og café, som er indrettet i den tidligere lægepraksis på Torvet.

Pædagog og bruger, Birte og Poul Henning, tog imod og supplerede hinanden, mens de fortalte om Samstyrken, som ikke kun er butikken i Ølgod, men fællesnavn for flere beskæftigelsessteder i Varde kommune for borgere med særlige behov.

Samstyrken i Ølgod åbnede 1. maj 2018 og har i det forløbne år givet meningsfyldt arbejde til de daglige brugere. En tur rundt i udstillingen viser stor kreativitet i anvendelsen af genbrugsmateriale.

- Vi siger ikke nej til noget, før vi har set det, lød det fra Poul Henning.

Palletræ bruges til bordplader og reoler. Bure fra minkavlere males og hænger på væggene sammen med glaskunst og keramikkranse, støbt i forme til brænding og derefter malet. Alle kan være med her, måske afbrudt af nogle timer i praktikpladser rundt i byen, for der tænkes også på fremtid og eventuelt skånejob.

I cafeen blev der serveret kaffe og kage, som afsluttede et godt besøg hos Samstyrken.

/Bodil

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce