Videbæk

Husejere på giftgrunde i Videbæk vil få kompensation

Eejerne af Guldregnallé 9 kan nu se frem til at få kompensation af kommunen. Foto: Lars Kryger

Økonomiudvalget er enig om at se positivt på økonomisk kompensation til fire husejere på Guldregnallé.

Videbæk: Borgmester Hans Østergaard har netop meddelt, at ejerne af forurenede grunde på Guldregnallé i Videbæk vil modtage en kompensation.

Det har et enigt økonomiudvalg afgjort tirsdag formiddag.

- Vi har forståelse for, at det er en ulykkelig sag, og den unge familie vil gerne videre i deres liv. For 37 år siden var det den gamle Videbæk Kommune, som solgte grunden, så vi føler et ansvar. De er jo bragt uforvarende i denne ulykkelige situation, siger Hans Østergaard.

Det var Dagbladet, der den 3. november afslørede, at fire familier på Guldregnallé står med huse, som nærmest er umulige at sælge. Grundene er forurenede med kræftfremkaldende opløsningsmidler, der blev dumpet i den fyldplads, som Videbæk Kommune i 1974 udstykkede til byggegrunde.

Et ungt bosat på Guldregnallé 9 fortæller i november om deres ulykkelige situation:

- Vi er et ungt par, der i februar 2010 overtager ejendommen med en drøm om, at vi i 2015 vil udvide huset med en tilbygning på cirka 50 kvadratmeter og endvidere renovere og modernisere huset. Vi kan på dette tidspunkt se os selv sammen med vores kommende børn bo her i mange år.

I oktober 2013 modtager parret et brev fra Region Midtjylland, der agter at foretage jordforurenings-undersøgelser på grunden.

Undersøgelserne konkluderer, at deres grund og tre andre er forurenet, hvorpå der bliver sat sug under husene, der skal afskærme indeklimaet fra afdampningen fra forureningen.

- Hele vejen igennem det lange forløb har der været rigtig mange frustrationer, idet vi ikke ved, hvad fremtiden bringer, og hvor lang tid, der vil gå inden dette er overstået og med hvilket resultat. Frustrationer over at bruge så mange penge på en ejendom, som slet ikke er det værd, og som formentlig aldrig bliver ren. Alle vores drømme er væk, og lige meget hvad vi gør, vil vi aldrig få lov til at låne penge til at realisere vores drømme, fortæller parret i Dagbladet.

Parret beder kommunen overtage deres hus med den begrundelse, at det kommunens ansvar, da den i sin tid solgte grunden.

Økonomiudvalget behandler i august 2017 parrets henvendelse - og siger nej til deres krav. Begrundelsen lyder, at kommunen ikke mener at være ansvarlig for forureningen og derfor ikke har mulighed for at tilbyde økonomisk kompensation. Kommunen har heller ikke mulighed for at købe ejendommen, da en kommune kun har mulighed for at købe ejendomme, der skal anvendes til kommunale formål.

Parret har engageret advokat Paul Johansen, som stævner kommunen og gentager parrets krav.

- Det betyder, at den retssag må gå sin gang. Men økonomiudvalget er enig i, at når den sag er kørt til ende, er vi positive over for at genoptage drøftelserne om en eventuel kompensation. Det er jo i første omgang til det unge par, men der er jo lighedsprincippet, så når vi kommer dertil, kan det meget vel gælde alle på vejen, siger borgmester Hans Østergaard.

Kommunen har bedt en ekstern advokat om at se på de juridiske muligheder for at tilbyde kompensation.

- Den dag vi skal diskutere kompensation, skal vi have et godt grundlag at diskutere ud fra, så der skal stadig foretages noget afklarende. Essensen er, at vi lader sagen køre, og udvalget er enig om, at vi vil være positive over for at tilbyde kompensation, siger Hans Østergaard.

Han tilføjer, at uanset, om kommunen vinder eller tabe den retssag, som parret har anlagt, er politikerne positivt indstillet over for at yde kompensation.

Niels Olsen, Egeris, som er far til kvinden, der ejer Guldregnallé 9, og har stået frem og talt deres sag siger til Dagbladet:

- Jeg er glad ved, at kommunen har flyttet sig, og så må vi se, hvad det ender med.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce