Annonce
Ringkøbing

Efter heftig debat: Husejer på Stadilvej får alligevel lov at bygge tættere på vandet

Dette gamle hus - et dødsbo på Stadilvej 9 - kan nu rives ned, og et nyt opføres godt 50 meter tættere på Stadil Fjord. Foto: Lars Kryger
Ejeren af Stadilvej 9 får tilladelse til at opføre nyt stuehus og ny garage tættere på Stadil Fjord; huset flyttes dog ikke så meget tættere på Stadil Fjord som først ønsket.

STADIL: Ejeren af Stadilvej 9 får lov til at opføre et nyt stuehus og en ny garage tættere på Stadil Fjord end det gamle hus, der skal nedrives.

I første omgang ønskede ejeren at opføre det nye hus cirka 300 meter tættere på Stadil Fjord. Af hensyn til påvirkningen af det sårbare landskab besluttede teknik- og miljøudvalget dog at give afslag på flytningen; i stedet anbefalede udvalget en placering højst 30 meter tættere på fjorden.

Sagen skabte betydelig debat i Dagbladet sidste år. Sogneforeningen var således skuffet over, at udvalget sagde nej til at lade en familie købe en grund og bygge hus tættere på fjorden. Det er endnu et eksempel på, at kommunen bremser landsbyens muligheder for at udvikle sig, mente sogneforeningsformand Ulla Sommer Rokkjær.

Men nu ser det altså ud til, at det - med nogen forhandling frem og tilbage - er lykkedes at finde en løsning, der tilgodeser såvel familiens ønsker som hensynet til naturen ned mod Stadil Fjord, fortæller teknik- og miljøudvalgsformand John G. Christensen (S).

Annonce

Tættere på fjorden

Ejeren sendte i første omgang en ansøgning, hvor det nye stuehus var flyttet 75 meter i en lige linje ned mod Stadil Fjord.

Denne placering ville dog betyde, at stuehuset kom tættere på en minkfarm på Stadilvej 7 og dermed medføre begrænsninger for en mulig udvidelse af minkfarmen. Samtidig vurderede kommunen, at den nye bebyggelse ville være meget markant i det åbne og sårbare landskab ned mod fjorden.

Siden er det dog lykkedes administrationen at finde en løsning, der tilgodeser både minkfarmen og de landskabelige forhold, idet byggeriet nu er flyttet mod vest, længere væk fra minkfarmen og placeret op ad et beplantningsbælte langs vejen ned til fjorden.

Sagen har været i naboorientering, og naboerne vest og øst for havde bemærkninger til den nye placering.

Naboen vest for Stadilvej 9 ønskede ikke en ny adgangsvej placeret op af deres skel, og vejen er efterfølgende blevet flyttet, så den eksisterende vejadgang benyttes.

Ejeren har haft en snak med ejeren af minkfarmen øst for Stadilvej 9; denne var blandt andet bekymret for, om gener fra minkfarmen kunne give fremtidige problemer i forhold til beboerne i Stadilvej 9.

Problemet er dog løst ved, at ejeren af Stadilvej 9 har lovet, at familien aldrig vil klage over hverken lugt eller støj fra minkfarmen.

- Det ender med, at huset flyttes godt 50 meter tættere på Stadil Fjord, og det kan udvalget godt godkende, siger John G. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce