Annonce
Indland

Hundredvis af plejecentre mangler automatiske sprinklere

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Efter dødsbrand sidste år er brandsikkerheden på plejehjem undersøgt. Men mange kommuner har ikke svaret.

Siden 1977 har det været et krav, at plejeboliger af en vis størrelse i mere end én etage skal have installeret automatiske sprinklere. Men rundt om i landet findes der mindst 220 plejeboliger, der ikke lever op til det krav.

Det viser en undersøgelse af brandsikkerheden, som konsulenthuset Niras har foretaget for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Undersøgelsen er sat i værk, efter at en brand på plejehjemmet Farsøhthus i august kostede tre beboere livet.

Senere viste det sig, at brandsikkerheden haltede på plejecentret. Blandt andet manglede der et automatisk sprinkleranlæg i bygningen, og der var indrettet et spisekøkken i en flugtvejsgang.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) konstaterer på baggrund af rapporten, at forholdene på Farsøhthus ikke var enestående.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at brandsikkerheden i en del plejeboliger ikke lever op til brandkravene, og det er vi i færd med af følge op på, siger han i en pressemeddelelse.

Men det er muligt, at langt flere end de 220 plejeboliger har problemer. Det er nemlig kun 77 af landets 98 kommuner, der har svaret på ministeriets spørgsmål inden for svarfristen.

Ole Birk Olesen vil derfor inddrage Ankestyrelsen i sagen for at give kommunerne påbud om at svare.

Formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard (S) sendte selv breve ud til samtlige kommuner for "godt en måned siden" med opfordring om at tjekke op på brandsikkerheden og svare på undersøgelsen.

- Og jeg går ud fra, at de sidste kommuner er i gang med at svare. Hvis man er en stor kommune med mange plejehjem, tager det altså tid at komme rundt, siger Jacob Bjerregaard.

At få de manglende svar er helt nødvendigt, mener Merete Dea Larsen, der er boligordfører for DF. For undersøgelsen vurderes nemlig kun at dække to tredjedele af boligmassen.

Og derfor kan problemerne altså være mere omfattende, påpeger hun.

Rapporten viser også, at en stor del af boligerne ikke har sikre brandveje, påpeger Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad.

- Der må kommunerne og beredskaberne tage ansvar, siger han.

Socialdemokratiet foreslår desuden, at kommunerne forpligtes til at installere moderne brandslukningsudstyr, der hvor der flytter rygere ind.

- Mange ulykker sker med folk, der falder i søvn med deres cigaretter i munden, siger Kaare Dybvad.

Ifølge rapporten fra Niras er der givet dispensation i 16 af de 220 tilfælde, hvor plejeboliger, der ellers burde have det, ikke har sprinkleranlæg.

Farsøhthus, der brændte i august, havde også dispensation fra kravet om sprinkleranlæg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce