Udland

Hundredtusinder deltog i klimaprotester sent fredag

-/Ritzau Scanpix
Klokken 21.00 fredag aften var der registreret næsten 2500 strejker på hjemmesiden "Fridays for Future".

Teenagere i gaderne i Paris advarede fredag regeringer om, at der ikke vil ske nogen lettelser i deres bestræbelser på at få politiske ledere til at gå ind på deres krav om mere resolut indgriben over for klimaforandringerne.

Internationale miljøaktivister opfordrede samtidig til en global strejke den 20. september for at understrege kravene om gennemgribende forandringer.

- Jeg skulle egentlig være i skole, men jeg vil hellere være her - af hensyn til min fremtid, siger den 17-årige studerende Jules, som kun ønsker at oplyse sit fornavn.

Han og fem andre andre venner besluttede at deltage i en af de hidtil største globale klimaaktioner for unge, hvor hundredtusinder deltog.

Arrangørerne ventede strejker og demonstrationer flere end 1600 steder i 110 lande fra New Zealand over Syrien til Venezuela.

Klokken 21.00 fredag aften var der registreret næsten 2500 strejker på hjemmesiden "Fridays for Future".

Demonstranterne følger i den 16-årige Greta Thunbergs spor, efter at hun siges at have startet bevægelsen for 40 uger siden.

174 forskere opfordrede fredag i et åbent brev til civil ulydighed for at bekæmpe klimakrisen. Brevet er offentliggjort i Politiken fredag.

Forskerne skriver i brevet, at de ser det som deres pligt at opfordre til et "ikkevoldeligt oprør" for at gennemtvinge konkrete og øjeblikkelige samfundsforandringer, der kommer klimaet til gode.

De danske forskere er inspireret at bevægelsen "Extinction Rebellion" (Oprør mod udryddelse, red.), der opstod i Storbritannien sidste år.

Her gik flere tusinde mennesker på gaden og lammede infrastrukturen i den britiske hovedstad, London.

Fredag var der arrangeret klimastrejke i en række danske byer. Strejken er arrangeret af bevægelsen "FridaysForFuture Denmark" og foregår i blandt andet København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Lørdag deltager den svenske klimaaktivist Greta Thunberg i en klimamarch i København.

Inden marchen skal Greta Thunberg holde hovedtalen på Christiansborg Slotsplads.

/ritzau/Reuters

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Tophistorier

Seneste nyt

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce