Annonce
Udland

Hunde har over tid udviklet øjne der kan smelte hjerter

Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Anatomien ved hundes øjne har ændret sig gennem mange år, så de i højere grad kan appellere til mennesker.

Hundes evne til at sætte et par uimodståelige, tiggende øjne op er en egenskab, de har tillært sig gennem mange år.

Det viser et studie, der mandag er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Undersøgelserne viser, at hunde har udviklet menneskelignende muskler i øjenbrynene. De muskler gør dem i stand til eksempelvis at se bedrøvede ud, så de er svære for mennesker at stå for.

Forskerne er blandt andet kommet frem til resultatet ved at undersøge tamme hundes kroppe og sammenligne dem med vilde ulve.

For omkring 33.000 år siden opstod hunde som en afart af ulve.

Forskerne har også taget video af to minutters interaktion mellem hunde og fremmede mennesker. Det har de efterfølgende sammenlignet med tilsvarende interaktion mellem ulve og fremmede mennesker.

Kun hundene lavede de særlige bevægelser med øjenbrynene. Særligt to muskler var til stede hos hundene, som ikke blev fundet hos ulvene.

- De får øjnene til at se større ud, hvilket minder om spædbørns øjne, siger professor Anne Burrows fra Duquesne University i Pittsburgh.

Hun er en af studiets medforfattere.

- Det vækker en følelse af omsorg hos mennesker, siger hun.

Den nye undersøgelse trækker på resultater fra et studie fra 2015.

Her beviste en gruppe forskere i Japan, at øjenkontakt mellem mennesker og deres hund førte til en stigning af det såkaldte kærlighedshormon oxytocin hos både hund og menneske.

Det ses blandt andet også mellem mødre og deres børn.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce