Annonce
Hvide Sande

Hun har skrevet sin doktorafhandling i første klitrække: Stilheden giver plads til fordybelse

- I denne stilhed; i denne natur, der har jeg kunnet fordybe mig til at skrive sådan en lang bog på 400 sider. Det har krævet fokus og koncentration, og den har man ikke, når man sidder i en lejlighed i en storby, hvor man hører alle naboer og trafik og hele tiden skal noget. Her kunne jeg sige, at i to år har jeg skrevet intenst hver dag, fortæller Brigitte Knipp.
Det er de færreste, der vælger at skrive en doktorafhandling, når alderen nærmer sig de 70 år. Men på Klitvejen lidt syd for Hvide Sande bor Brigitte Knipp, der netop har udgivet sin afhandling på 400 sider. På tysk.

Lige bag første klitrække ligger et fint hvidkalket hus med tagsten af røde tegl. I vinterens dunkle eftermiddagslys kan forbipasserende måske lige ane et varmt lys fra et af husets vinduer. Brigitte Knipp sidder på sit kontor og arbejder. Som hun har gjort det intensivt de seneste to år. Kontoret er langt og smalt og fyldt med bøger på væggene til begge sider. For enden står skrivebordet ved vinduet med udsigt til klitterne og sømærket syd for Sønder Haurvig.

Men i virkeligheden begynder historien om Brigittes lidenskab for litteratur et sted i Ruhr-distriktet i Tyskland midt i 1950’erne. Den seksårige Brigitte har fået kighoste og må derfor ikke komme i skole. Hendes mor gør sit bedste for at underholde pigen med oplæsning af H.C. Andersens eventyr, men skal også passe meget andet. Derfor begynder den lille pige selv at kigge i bøgerne.

- Jeg var syg i tre måneder, hvor jeg ikke kunne komme i skole. Men jeg havde H.C. Andersens eventyr, som min mor jo ikke kunne læse højt for mig hele tiden, og så måtte jeg jo selv forsøge. Og det gik til sidst, så da jeg kom i skole igen, der var jeg på omgangshøjde med mine kammerater, når det gjaldt læsning, fortæller Brigitte Knipp.

Hun lærte sig selv at læse, og det gav den lille pige en stor portion selvværd og lyst til at lære mere. Når hun kom i uvante og nye situationer, så syntes hun bare, at det var spændende, at her var der et nyt område, som hun gerne ville lære noget om og opdage.

Annonce

En af mine veninder sagde: 'Jamen Brigitte, hvad vil du da i den ørken?' Og i første omgang kunne jeg kun svare, at det vidste jeg ikke. Men det ved jeg nu.

Brigitte Knipp, doktor i litteratur

Fra Hamborg til Hvide Sande

Brigitte Knipp nøjedes ikke med eventyr af den danske forfatter. Gennem ungdomsårene blev det til mange pigebøger fra Norge og Danmark. Beskrivelser og eventyr fra lande, hun aldrig havde besøgt. Indtil hun mødte Henning fra Danmark. Efter nogle år sammen i Hamborg besluttede de sig for at flytte til Hvide Sande.

- En af mine veninder sagde: 'Jamen Brigitte, hvad vil du da i den ørken?' Og i første omgang kunne jeg kun svare, at det vidste jeg ikke. Men det ved jeg nu. For i denne stilhed – i denne natur, der har jeg kunnet fordybe mig til at skrive sådan en lang bog på 400 sider. Det har krævet fokus og koncentration, og den har man ikke, når man sidder i en lejlighed i en storby, hvor man hører alle naboer og trafik og hele tiden skal noget. Her kunne jeg sige, at i to år har jeg skrevet intenst hver dag, fortæller Brigitte Knipp.

Brigitte og Henning flyttede til Hvide Sande i 1998 sammen med deres søn Elia. Brigitte lærte sig sproget og fik kort efter job på skolen i Hvide Sande. Ti år som underviser i tysk. År, som hun var begejstret for. Hun elsker at undervise og gik meget op i at arbejde kreativt med tyskfaget. Selv om det måske ikke var tysk, eleverne i 7. til 9. klasse var mest tændte på.

- Det er ikke kun stoffet, man skal formidle. Elever skal også lære at lære. Man skal give dem lysten – når man synes, at noget er dybt kedeligt, så gider man ikke. I folkeskolen er de jo så unge, at man ikke kan regne med, at de har interesse for tysk. Der har jeg skrevet rap, for eksempel, for at udvikle deres sproglige færdigheder. Og jeg har inddraget bevægelser. Når man bevæger sig, så bliver man glad, når man er et ungt menneske, siger Brigitte Knipp.

Dannelse

Ilden i brændeovnen i huset bag første klitrække er ved at dø ud, men den forhenværende tysklærer er ved at have talt sig varm. Hun har ikke bare en lidenskab for litteratur, men også for at skabe gode værdier, når man har med unge mennesker at gøre. Det man i gamle dage kaldte dannelse:

- Almen dannelse er meget vigtig. Jeg har også undervist i musik, og der var forældre, som spurgte om, hvad barnet fik ud af det? Kan han optræde med det? Alting skal i dag kunne omsættes i resultater og gerne store penge. Efter min mening kommer det ikke så meget an på, hvad der kommer ud af det. Det kommer an på, hvad der kommer ind, og hvordan det kommer ind. Det er altså input, det handler om, og ikke kun hvad kommer der som output!

Brigitte Knipp har været ekstern underviser på både Syddansk Universitet og senest Århus Universitet. Hun ærgrer sig over, at der bliver skåret ned på de humanistiske fag, fordi de ikke giver penge i kassen og jobs lige med det samme. Efter hendes mening skal der være plads til de fag, der blot gør folk klogere på livet og på hvordan, livet leves forskellige steder i verden.

Det er også derfor, at den snart 70-årige kvinde fra Hvide Sande har brugt de seneste to år på at skrive en doktorafhandling om en for længst afdød tysk digter. 400 sider, som hun helt sikkert ikke kan tjene penge på, men som måske kan give en dybere forståelse og dermed dannelse for dem, der læser den.

Ernst Meister

De fleste danskere er helt blanke, når talen kommer på tysk litteratur. Man kan måske svinge sig op til at genkende navne som Günther Grass og gamle Goethe. Men Ernst Meister kender de færreste danskere - og faktisk også de færreste tyskere. Han var en prisbelønnet og anerkendt digter, men uden den store folkelige udbredelse. Måske fordi han blev kaldt dødens digter.

- Jeg har valgt ham, fordi der er forbindelse mellem os. Jeg mødte ham i 1976, da jeg selv læste tysk på universitetet. Da kom han og læste digte og diskuterede med os, og det gjorde et stort indtryk på mig. Han var ikke bare et tilfældigt menneske, der skrev nogle ord. Han var det, han skrev. Han var en virkelig overbevisende person. Alt hvad han skriver, det mener han, fortæller Brigitte Knipp.

Hun har været på et stort detektivarbejde for at skrive sin afhandling. Afhandlingen forsøger at afmontere nogle faste myter omkring Ernst Meisters forfatterskab. Og Brigitte Knipp har undervejs fundet hidtil uopdaget litteratur om Meister. Ting, der efter hendes mening beviser, at Ernst Meister ikke var en så dyster og lukket digter, som folk tror.

Hun har fået hjælp af mange mennesker, og været begejstret for, at det har kunnet lade sig gøre at sidde i Hvide Sande og få sendt store gamle bøger fra Det kongelige Bibliotek og fra tyske biblioteker til det lille bibliotek i Hvide Sande. Den største forhindring har nærmest været at få bøgerne fragtet hjem til huset, fordi de var så tunge. Men der har hendes mand Henning været en stor hjælp.

- Det har været utroligt spændende. Jeg mødte også nogle af Ernst Meisters venner fra gamle dage i forløbet, fortæller Brigitte Knipp.

Ernst Meister døde i 1979. To dage før fik han at vide, at ville få den største anerkendelse for sit forfatterskab, nemliger Büchner Preis. Den mest anerkendte litteraturpris i Tyskland.

Litteratur åbner verden

Brigitte Knipp forsvarede sin doktorafhandling ved universitetet i Göttingen til topkarakter og kan nu kalde sig doktor i filosofi. Næste opgave ved skrivebordet er rettet mod en helt anden målgruppe. Det er en kalenderbog om julen til hendes barnebarn, der også bor i Hvide Sande. Men den pensionerede tysklærer har ikke tænkt sig at stoppe med at skrive nu.

- Jeg har altid skrevet. Som ung skrev jeg digte, og jeg har skrevet skuespil for mine elever og meget andet. Litteratur er godt – både når man skriver det og når man læser det. Nogle gange skal man tage nogle chancer og læse de ting, der ligger en fjernt, for at udvide sin horisont, mener Brigitte Knipp.

Litteraturen gør, at man kan se ting fra flere sider. Den unge Brigitte opdagede Danmark gennem bøgerne som barn. Nu bor hun i yderste klitrække mod Vesterhavet og har opdaget lidt af sit gamle hjemland gennem sin doktorafhandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvad siger byrødderne: Vil I stiltiende acceptere Vattenfalls fremgangsmåde?

Læserbrev: Ser byrådet Vattenfall som velgører? Eller er vi tilskuere til Kejserens nye klæder? For når Vattenfall (VF) fremhæver, at de lytter til lokalbefolkningen og “ofrer sig” med et trecifret millionbeløb for at flytte Vesterhav Syd, virker det som om de tilsidesætter en række fakta. Nemlig at det trecifrede millionbeløb - om det er 100 eller 999 millioner - stort set alle er penge VF under alle omstændigheder skal investere i projektet, og at en evt. merinvestering alene kan skyldes, at VF har “arbejdet foran byggetilladelsen”. Så er der ekstraomkostninger, skyldes de altså helt og holdent Vattenfall selv. Så dette handler ikke om velgørenhed fra VF, men snarere om lummer markedsføring. Vattenfall overser tilsyneladende også, at der faktisk er folk omkring dem med indsigt i projektet. Hvilket på et møde i Søndervig d. 1. marts 2018 førte til, at den daværende projektdirektør hos Vattenfall noget presset måtte erkende, at det med deres egne ord drejer sig om “småpenge”, at flytte møllerne. Men dengang undskyldte VF sig med en tidsplan, der sidenhen blev ændret ganske markant. Så gad vide hvilke ekstraomkostninger de nu her knap 2 år efter kan redegøre mere detaljeret for, som et trecifret millionbeløb? Når Vattenfall så fremhæver at møllerne med 9 km til kysten er flyttet længst muligt ud, undlader de at den oprindelige VVM-redegørelse faktisk allerede dengang pegede på, at placeringen ikke alene burde være længst muligt fra kysten, men også i et let opfatteligt mønster. Et forhold Vattenfall overser er, at den tidligere hjemvisning af deres etableringstilladelse bl.a. beror på indsigelse over, at der ikke var tale om et letopfatteligt opstillingsmønster i deres projektdesign. Og jf. praksis for landbaserede møller er det ikke én lang række, der visuelt vil virke som en mur i solnedgangen. Synsfeltet kan indskrænkes ved at placere møllerne i flere rækker længst mod sydvest i området, som befolkningen har et ønske om jf. Energistyrelsen (ENS), der har stillet krav om, at netop dette alternativ skal vurderes i det nye VVM-tillæg. Når så VF fremfører deres foreslåede opstilling er den økonomisk mest fordelagtige bør de redegøre meget specifikt for dette, når de to placeringer skal vurderes overfor hinanden.Det er altså ikke nok, blot at ville flytte møllerne ud på 9 km. Det skal VF og ENS holdes fast på. Ligesom det skal fastholdes at Planlovens vejledning til VVM-redegørelser skal opfyldes med bl.a. vejledningens krav om, at vurderingen af påvirkningen for turismen (3. mands socioøkonomiske forhold) skal afdækkes. Det er nemlig et forhold begge parter er helt klar over ikke blev undersøgt ved den indledende VVM-redegørelse. Dengang fyldte turismen blot 7 linier i VVM-redegørelsen, og var alene baseret på en udtalelse fra Holmsland Klit Turistforening rekvireret af Hvide Sande Havn på vegne af Hvide Sande Service Group. En udtalelse, der siden er undsagt af samarbejdet i paraplyorganisationen Ringkøbing Fjord Turisme. Denne utilstrækkelige belysning af konsekvenserne for turismen er altså i strid med såvel Planlovens vejledning og et EU-direktiv om kystnære møller, samt flere udenlandske analyser. Flere høringssvar i forarbejdet til VVM-tillægget pegede også på at de lokale fiskeres muligheder for fiskeri mellem møllerne bør undersøges. Dette lader imidlertid ikke til at ville ske, hvilket er ganske utilfredsstillende for vore lokale kystfiskere. Deres socioøkonomiske forhold er nemlig heller ikke belyst, som det kræves i vejledningen til Planloven. Også dette bør forfølges. De ovenfor nævnte forhold indbringes givetvis for Energiklagenævnet, hvis ikke kravene til udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og opfyldelsen af EUs direktiver efterleves. Men for at være på forkant, kan vi jo spørge hvad vort lokale byråd nu agter at stille op? Vil byrådet stiltiende acceptere Vattenfalls fremgangsmåde, eller vil byrådet stille krav om at Planlovens vejledninger og Energistyrelsens anvisninger efterleves? Og vil byrådet nu udvise rettidig omhu og påvirke projektet pro-aktivt tidligt i forløbet? Vil byrådet fx vise deres agt for vort område ved at henvende sig til Energiklagenævnet, såfremt VVM-tillægget ikke opfylder kravene i Planlovens vejledning? Vil byrådet gøre opmærksom på at kravene til en VVM-redegørelse, og den skadelige virkning af den fremlagte opstilling med ændringskrav? Spørgsmålene presser sig på, og kan ikke fejes ind under gulvtæppet. Så hvad siger byrødderne med borgmestertrekløveret i spidsen? Jens Bollerup, Geflevej 221, Hvide Sande, Tonny Lemqvist, Præstegårdsmarken 35, Velling, Dan Broesch Jensen, Lyngvejen 100, Klegod, Finn Ebbe Jakobsen,Beddingen 7, Ringkøbing, Karsten Fyhn, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande, Birgitte Vinding, Stauning, Jens Møller, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce