Annonce
Kultur

How Jazz – in Ringkøbing - Was Born?

Sådan ser de 10 jazzplakater ud. Foto: Lars Egelund
Et nostalgisk tilbageblik på Jazz-i-Ringkøbing i anledning af ’sølvbrylluppet’ for den første af de 10 jazzplakater, der blev ’ferniseret’ netop på pinselørdage i årene 1995-2004.
Annonce

Ringkøbing: ”Ærede lyttere! Mine damer og herrer… og hvad deraf følger!

Djazz’en blev født i New Orleans, en vildtvoksende by i Sydstaterne, hvor det aldrig skete, at sort og hvidt mødtes. Kun i skak …!”.

Enhver midaldrende dansker med hang til Dirch Passer må klukke genkendende til humoristens monolog fra ABC-revyen anno 1960. På min dobbelt-vinyl-LP fortsætter han uimodståeligt komisk med sin drevne, monotone stemme: ”

- ” I øvrigt er der ingen, der kender det første d’jazzorkester. Det spillede nemlig slet ikke d’jazz. Det var ikke noget orkester, og måske var det slet ikke det første…”.

På denne pinselørdag, hvor Ringkøbing Bigband under såkaldte ’normale omstændigheder’ ville affyre startskuddet til sommerens jazz og anden underholdning fra Estraden på Torvet i Ringkøbing – altså hvis der ikke var noget der hed corona-krise, Covid-19, nedlukning af kongeriget, værnemidler, afstand, nys i armhulen og nul håndtryk og kram… – så skal der i dagens anledning kastes et nostalgisk blik i byens musikalske bakspejl.

For at få besvaret spørgsmålet: How was Jazz born in the City of Ringkøbing – og hvorfor disse herlige 10 jazzplakater fra årene 1995-2004?

Der var som regel fyldt godt op på Torvet pinselørdag, hvor årets jazzplakat blev præsenteret. Foto: Lars Egelund
Annonce

”The Daily News Blues Band”

Det hele startede vistnok tilbage i 1967. En ung århusianer, tidligere herreekviperingshandler og trompetist ved navn Flemming Nordenhof, senere kaldet ’Hof’, afslutter sin journalistuddannelse på Skjern Dagblad.

Gennem sin dont kom han fra tid til anden til hovedredaktionen på St. Blichersvej, hans senere arbejdsplads. Lidt tilfældigt så han en dag foran pølsevognen ved Toften nogle mænd komme slæbende med instrumentkasser under armen.

Han erfarede efterfølgende, at der i Ringkøbing eksisterede et spejderorkester, ledet af ”Huggeren”, alias Alfred Stausholm – på basun! Ensemblet talte blandt sine øvrige medlemmer Per Fomsgard og brødrene Kaj og Ebbe Milter. Få nævnt, mange glemt!

Ellers var det dengang småt med byens musikalske udfoldelser:

- ”Der var et par år dér, hvor jeg alvorligt overvejede, at lade trompeten smelte om til et par lysestager”, har ’Hof’ en gang fortalt over telefonen fra Herning.

Men så var det, at nærværende avis i 1971 skulle holde sin årlige personalefest. En finger ned i tryksværten viste, at der på Bladet, sådan i dølgsmål, luskede en Leif Madsen (på trombone), en Preben Lauritsen (på trompet), en Leif Roed (også trompet), og en Jørgen Borg (på altsax), m.m.fl. rundt i trykkeriet og på redaktionsgangen. ”The Daily News Blues Band” havde set dagens lys.

Annonce

Bigbandet på vej mod ’guldbrylluppet’

Flemming overtalte sin unge hustru, Nanna, til at være bandets sangerinde. Og i 1973 - Ringkjøbing Big Bands officielle fødselsår – lukkede man op for nye, udefra kommende orkestermedlemmer. Siden har bandet øvet hver tirsdag aften – i snart 50 år!

Det var i disse lokalmusikkens pionér-år, at Marie og Ebbe Gorm fik etableret en filial af Musikskolen i Holstebro. Den voksede sig stor og kunne snart stå på egne ben med lærer Jens-Ole Blak, Ulfborg, som første fuldtidsansatte leder.

Glemmes må det ikke, at daværende sparekassedir. Kristian Møller Nielsen og major P. E. Pedersen m/ildsjæle på samme tid fik stablet Ringkøbing Garden på benene.

Handelsforeningen og Turistforeningen fik efterhånden øjnene og pengekassen op for den underholdnings- og turistmæssige dimension i at præsentere musik og folkedans på en interimistiske balustrade på Torvet. Murren i krogene, pga. at hotellet ’scorede’ omsætningen ved ølsalget, fik dets indehaver, Thorkild Møller, til fremover selv at stå for musikken.

I 1986 dukkede Peter Jessen fra Bornholm op på Søibergsvej som børnehaveleder. Jens-Ole Blak fik øje på Peters violin og saxofon, og pø om pø gled han ind i lærerstaben på Musikskolen, alt imens han dannede sin egen ”Peter Jessens Kvartet”.

På samme tid havde Flemming, ud over Big Bandet, sit ”Hof Band”. Og da de to kapelmestre i forbindelse med en række søndagskoncerter i Morten P’s Gård blev opfordret til at spille i sammen takt, var Jessen/Hof Band pr. sommeren 1988 en realitet. Bandet nåede i 1998, lige inden Peter Jessen flyttede til Djævleøen, at fejre sit 10 års jubilæum.

Ifølge Lars Egelund startede det med jazz vistnok tilbage i 1967. En ung århusianer, tidligere herreekviperingshandler og trompetist ved navn Flemming Nordenhof, senere kaldet ’Hof’, afslutter sin journalistuddannelse på Skjern Dagblad. Foto: Lars Egelund
Annonce

En hade-gave?

I forbindelse med Købstadsjubilæet i 1993 fik Ringkøbing, af byens arkitekter og entreprenører, en ny musikestrade, til afløsning af den interimistiske, midlertidig tribune, der ikke just prydede den gamle købstads smukke bymidte. Men jubilæumsgaven løb sommeren 1994 ind i ’en kold skulder’, idet dens placering på Torvet betød, at I.C. Christensen-statuen måtte vige pladsen foran Turistkontoret.

Nogle var givetvis sure, og det er de måske stadigvæk? Vores bysbørn har undertiden den mærkelige indstilling, at de gerne ser fornyelse – bare der ikke sker nogle forandringer! En sådan lidt Ringkjøbing-Ida-Krønike-agtigt attitude!

En initiativgruppe, der ønskede endnu mere Jazz-i-Ringkøbing fandt i 1994 at toppen var nået! En gabende tom musiktribune var en hån mod alt og alle. Der blev indkaldt til protestmøde m/jazz på Hotel Ringkøbing, og ved et efterfølgende møde i Musikskolens kantine blev en initiativgruppe nedsat. Nu skulle fjordbyen med de røde tage vækkes af sin Tornerosesøvn, og sættes på Danmarkskortet – i hvert fald sådan rent jazzmæssigt.

Annonce

Ypperlig plakatkunst

Flagskibet i gruppens pr-kampagne skulle være en årligt tilbagevendende jazzplakat, kreeret af en lokal, national eller international billedkunstner med hang til jazz, og med glade farver på sin palet.

Pludselig tog tingene fart. Ikke bare kom der igen gang i lørdagsjazzen på Torvet, men også Inger Høgsberg på Slippen kunne melde udsolgt ved alle borde på Kirkepladsen, når vestjysk sommersol var i det gavmilde hjørne og der blev spillet op ’til dans’ under det flotte træ, som journalist ’polo’ Poul Osmundsen på nærværende avis døbte ’baobabtræet’.

I 1995 fulgte den første Ringkøbing Jazz-plakat. Ferniseret med støtte fra Tuborgfondet og Ringkøbing Kommune. Hvert år blev en ny kunstner udvalgt, sponsorer løbet på dørene. Trykningen blev lagt i gode lokale hænder hos Rasmussens Bogtrykkeri, og salget forestået via Turistkontoret.

I hundredvis af jazzplakater hænger nu og pryder danske og udenlandske hjem, ligesom de ses på virksomheder og institutioner over det ganske land. I mørke vintermåneder har de måske med deres farver og smittende livsglæde været til at holde mangt en vinterdepression stangen. Samt mindet sol- og sommerhungrende jazz-freaks om, at lyset ligger herovre vestpå hos os. For, hvad er vel mere livsbekræftende end en god gang Torve-frokost-jazz en sommerlørdag i Ringkøbing.

Annonce

Rosinen in the hotdog-end

Men, for at der ikke skulle gå juleplatter i projektet, var vi nogle efter ti år følte, at Ringkøbing nu var ’plakatfuld’! Selv havde vi ikke plads til flere i vores stuer. Vi valgte, at lade en lokal kunstner, Alex Jänichen, være ’The Raisin In The Hotdog End’, som Dirk Passer sang det i sin monolog ”How Jazz Was Born”.

Det var dengang vort håb og tro, at Torvejazzen på Estraden, efter en lidt svær fødsels, var kommet godt og vel igennem puberteten. Og at god jazz også i årene derefter ville kunne nydes i vor by.

Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at Covid-19 ikke får lov at få det sidste ord i denne noget anderledes coronasommer-2020. For Ringkøbing Bigband er for længst programsat til at spille lørdag den 29. august.

Så der er håb forude. Et forhåbentligt gensyn til Jazz-på-Torvet!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce