Annonce
Erhverv

Hornvarefabrikken sagde farvel – og på gensyn

Direktør Peder Frølund Buch og kollegerne hos Hornvarefabrikken var på Formland-messen i Herning for at vise kollektionen af brugskunst og smykker frem. Nu begynder en kreativ proces med udvikling af nye varer. Foto: Thomas Maxe
Designvirksomheden trækker stikket ud efter Formland-messen i Herning for at få tid til at udvikle ny kollektion og nye unika-smykker.

HERNING/BØVLINGBJERG: ”Hvad skeer der?” står der på væggen på messestanden.

Jo, humoren fejler ikke noget, for skeer er netop en af de største salgsmæssige succeser for Hornvarefabrikken, som fremstiller både skeer til daglig brug, brugskunst og smykker, alt sammen varer, der er mere eller mindre håndlavet af dyrehorn.

På Formland i MCH Messecenter Herning er skeerne da også præsenteret flot. Det sker side om side med en kollektion af smykker, som lige nu udgør cirka halvdelen af omsætningen – en balance, som er ved at tippe til fordel for smykkerne, som vokser i popularitet.

- Det er lidt spøjst med Formland, for vi er her faktisk mest for at informere kunderne om, at vi ikke kommer igen næste år. Vi har brug for at trække stikket i en periode, hvor vi ikke skal deltage i messer. Så kan vi koncentrere os fuldt ud om at udvikle en ny og spændende kollektion, siger Peder Frølund Buch, som sammen med sin hustru Sara Brunn Buch driver Hornvarefabrikken.

Annonce

Formland-messen

Formland har siden 1984 samlet fagfolk med interesse for interiør og design i MCH Messecenter Herning.

Messen afvikles to gange om året, begge gange med cirka 12.000 besøgende.

Analyser fra messen viser, at ni ud af ti af de besøgende er indkøbere, og næsten 100 procent af udstillerne er kommet hjem fra messen med nye ordrer i tasken.

Et af de nye temaer på efterårsmessen har været et særligt fokus på bæredygtighed, for eksempel smykker fremstillet af genbrugsmaterialer og brugskunst fremstillet af materialer, der ellers ville være blevet smidt væk (som for eksempel horn fra slagtedyr).

Næste Formland-messe afvikles 30. januar–2. februar 2020.

Læs mere på www.formland.dk.

Uegnet til LEAN

Samtidig skal der ryddes lidt op i den eksisterende kollektion, og man vil også forsøge at optimere lidt på fremstillingsprocessen.

- Altså, en LEAN-konsulent ville nok synes, at det bare er noget med at stoppe et horn ind i den ene ende af en maskine, og så kommer der en ske ud af den anden ende. Men sådan er det altså ikke, siger Peder Frølund Buch og griner.

- Det er jo et naturmateriale, så der er rigtig meget, der skal laves og rettes til i hånden, forklarer han.

Hornvarefabrikken vil dog ikke forsvinde helt fra jordens overflade. Tværtimod, så er der godt gang i butikken både hjemme i Bøvlingbjerg og i Aarhus. Og butikkerne kan vente spændende nyheder.

- Det, du ser her på Formland, er varepartier, som vi sælger engros. Et af vores nye tiltag bliver, at vi vil lancere nye smykker, som kun kan købes i butikkerne – altså unika-smykker. Det giver blandt andet mulighed for at kombinere mere med sølv og også udvikle nogle lidt dyrere smykker, fortæller Peder Frølund Buch.

Elastik gav ideen

Men hvordan skal de gode ideer til den nye kollektion så komme? Ja, den kreative proces er ofte lidt af et mysterium, men på Formland er alligevel udstillet et godt eksempel.

- De her smykker har Sara designet. Det kom helt tilfældigt, fordi hun åbnede en skuffe, og så lå der nogle elastikker nede i skuffen, som var krøllet sammen på en speciel måde. Den form kunne godt blive til et horn-smykke, og så lavede hun dem, siger han og viser den flotte halskæde frem.

Hornvarefabrikken håber at have den nye kollektion klar i sommeren 2020. I mellemtiden fortsætter produktionen af de ordrer, som kommer ind, og der er uændret åbent for salg både i butikkerne og på www.hornvarefabrikken.dk.

En krøllet elastik i en skuffe gav Hornvarefabrikken ideen til dette fine smykke. Det er lavet af slagtedyrs horn, som ellers bare ville være blevet smidt ud, så smykket er både pænt og bæredygtigt. Foto: Thomas Maxe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce