Annonce
Udland

Hongkongs politiske leder er måske på vej ud

Tyrone Siu/Reuters
Carrie Lam siger, at omstridt lovforslag om retsforfølgelse i Kina er "dødt", men det er ikke trukket tilbage.

Undskyldninger fra Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, har ikke mindsket politiske spændinger i Hongkong. Mange venter nu kun på, at hun går af.

Lam sagde tirsdag, at et omstridt lovforslag om udlevering af borgere til retsforfølgelse i Kina er "dødt".

Aktivister og protestgrupper siger imidlertid, at de fastholder et krav om, at Lam officielt trækker lovudspillet tilbage. Derefter må hun selv gå af.

Demonstranterne har svoret, at de vil fortsætte deres aktioner efter ugers voldsomme uroligheder. Striden har kastet den tidligere britiske kronkoloni ud i dens værste krise, siden den i 1997 blev ført tilbage til Kina.

Lørdag vil nogle grupper fortsætte protestaktioner ved at formidle deres budskaber til kinesere fra fastlandet. Det opfattes som en yderligere provokation af kommunistpartiets ledere i Beijing.

Titusindvis af demonstranter marcherede i weekenden gennem et af Hongkongs mest populære områder. Det skete i et forsøg på at vinde støtte til deres sag fra besøgende turister fra selve Kina.

De fortsatte spændinger har ført til mange spekulationer om, hvorvidt Carrie Lam vil kunne blive siddende på sin post. Den 62-årige stærkt troende katolik fremsatte selv det omstridte lovforslag i februar.

Lam overtog posten som Hongkongs øverste politiske leder i 2017. Hun blev anset for at være Beijings foretrukne kandidat. Hun blev stemt ind af pro-kinesiske politikere i Hongkong, som er delvist selvstyrende.

Det er dog ganske få af de 7,3 millioner indbyggere, som har nogen indflydelse på valget i den tidligere britiske koloni.

Lam er valgt for fem år. Politiske iagttagere siger, at det er vanskeligt for hende at træde tilbage.

- Det er mere komplekst, end folk almindeligvis tror. Man kan ikke blot holde op, når man vil, når man har med Beijing at gøre, siger den politiske forsker og kommentator Sonny Lo.

Han siger, at Beijing tager hensyn til alle mulige forhold i Hongkong, inden det finder en passende afløser til Lams ekstremt vanskelige post.

- Beijing ønsker muligvis, at Lam i det mindste får rettet en smule op på den krise, som blev udløst med fiaskoen omkring hendes lovudspil. Det vil hjælpe hendes efterfølger.

- Men det er næsten givet, at de kommunistiske ledere vil have hende erstattet inden et valg i Hongkong i september næste år, siger Lo.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce