Annonce
Erhverv

Børser kan være på vej mod bryllup til mange milliarder

Peter Nicholls/Reuters

Ejeren af børsen i Hongkong har spurgt ejeren af London-børsen, om der er interesse for en sammenlægning.

En fusion mellem to af verdens største børser kan være på trapperne.

Ejeren bag børsen i Hongkong, Hong Kong Exchanges and Clearing (HKEX), har sendt en forespørgsel til ejeren af London-børsen om en mulig fusion.

Det fremgår af en meddelelse fra HKEX, hvis største aktionær er regeringen i Hong Kong.

Ifølge meddelelsen bliver aktionærerne hos London-børsens ejer tilbudt en pris, der samlet set vil værdisætte selskabet til 31,6 milliarder britiske pund eller 264 milliarder kroner.

London-børsen er ejet af selskabet London Stock Exchange Group (LSEG), der foruden London-børsen også ejer en række andre børser, herunder den italienske.

HKEX gør i sin meddelelse opmærksom på, at der er tale om en forespørgsel og foreløbigt ikke et egentligt bud på London-børsen.

I meddelelsen bliver det også nævnt, at der ses store strategiske muligheder i en sammenlægning af de to selskaber. Blandt andet fremhæves det, at en kombineret virksomhed vil kunne skabe en global markedsleder.

- Efter indledende dialog med LSEG ser vi frem til at arbejde videre i detaljer med bestyrelsen hos LSEG for at vise, at den her handel er i bedste interesse for alle aktionærer, investorer og begge forretninger, siger Laura Cha, der er bestyrelsesformand hos HKEX, i meddelelsen.

Forespørgslen fra HKEX følger, efter at LSEG for nogle uger siden meddelte, at selskabet ville overtage finansvirksomheden Refinitiv for 183 milliarder kroner.

I meddelelsen fra HKEX fremgår det, at en betingelse for en eventuel fusion vil være, at købet af Refinitiv ikke bliver til noget.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har LSEG efter meddelelsen fra HKEX oplyst, at selskabet vil "overveje forespørgslen", men at det "stadig vil engagere sig" i en overtagelse af Refinitiv.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse fra ejeren af Hongkong-børsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce