Annonce
Erhverv

Holstebro-vognmand har fået ny bil: Vi kalder den 'Vandtårnet'

Vognmand Erik Skræddergaard er Holstebro-dreng helt ind i sjælen. Iført sit halstørklæde fra TTH Holstebros fanklub viser han sit nyeste indkøb frem: En lastbil påmalet Holstebro-motiv. Her er det vandtårnet, som siden 1960'erne har været et af byens vartegn. Foto: Thomas Maxe
Hvide lastbiler er for kedelige, synes vognmand Skræddergaard. Og når man er Holstebro-dreng, skal bilen selvfølgelig pyntes med byens vartegn.

HOLSTEBRO: Skræddergaard er et navn, der forpligter, mener Erik Skræddergaard, som er tredje generations vognmand i Holstebro.

Hans far stod i en årrække for indsamling af dagrenovation i kommunen og havde i den tid et stort antal biler, som var dekoreret, så de ikke bare lignede kedelige skraldebiler. Den tradition har Erik Skræddergaard ønsket at videreføre, så hans biler skal også udsmykkes, og han har valgt, at det skal være motiver fra fødebyen.

- Jeg er Holstebro-dreng. Jeg kommer aldrig til at bo andre steder, siger Erik Skræddergaard og fremviser sin nyeste lastbil, der er dekoreret med en flot silhuet af et bymotiv, hvor nogle af Holstebros vartegn kan genkendes, blandt andet sognekirkens tårn, som er byens højeste punkt.

Den første bil blev udsmykket for et par år siden, og det blev noget af et tilløbsstykke.

- En af mine chauffører var kørt ned i midtbyen for at tømme en affaldscontainer. Han var parkeret lige ved siden af Holstebro Sognekirke og ringede til mig og lød noget bekymret: ”Jeg tror altså, at præsten er blevet tosset! Han standsede bilen ude midt på vejen, og nu har han lagt sig på jorden for at tage billeder af vores lastbil”, fortæller Erik Skræddergaard og ler hjerteligt.

Faktisk var præsten så glad og stolt, at han takkede vognmanden i sin gudstjeneste.

- Det er jo lige før, jeg burde komme der noget oftere, siger Erik Skræddergaard.

Annonce

Vognmand Skræddergaard K/S

Skræddergaard-familien har siden 1927 transporteret især affald og øl rundt i Holstebro og omegn, først med hestevogn og i dag med Volvo-lastbiler.

Den nuværende ejer Erik Skræddergaard er tredje generation. Efter en årrække som bestyrer af et øldepot gik han ind i familievirksomheden, hvor fjerde generation – Dennis Skræddergaard – nu også er beskæftiget.

Vognmand Skræddergaard håndterer restaffald (for eksempel pap, papir, plastik og metal) fra virksomheder i store dele af Danmark. Det kan være alt fra tømning af mindre affaldsbeholdere på hjul til store containere.

Sideløbende udlejer vognmanden udstyr til festivaler, events, idrætsstævner og receptioner – lige fra store kølecontainere til fadølsanlæg og øl, vand og snacks.

Firmaet råder over fire lastbiler og beskæftiger fem mand.

Hjemmeside: www.vognmand-skraeddergaard.dk

Affald, øl og vand(tårn)

For nylig har vognmanden anskaffet sig en ny lastbil – endnu en Volvo, for det er det eneste, der duer, mener han – og så skulle de finde et motiv til den også.

- Den er syv meter lang, så det gamle motiv passede ikke helt. Der manglede lige som noget, så vi har fået vandtårnet med på den. Det er jo også et af byens markante vartegn, siger vognmanden.

Den nye lastbil er ikke kun pæn. Den er også mere praktisk og giver chaufførerne et lidt bedre arbejdsmiljø. Siderne har foldedøre, så bilen let kan åbnes helt fra både bagsiden og siden.

Det giver også nye muligheder for den opfindsomme vognmand, som i kraft af sin fortid som øldepotbestyrer har succes med at skaffe øl, vand og snacks til fester og events. Det virker måske ikke så indlysende at kombinere affaldstransport med udlejning af fadølsanlæg, men Erik Skræddergaard er en god ”købmand” og har glæde af begge grene i forretningen.

- Jeg bliver nogle gange kontaktet af en virksomhed, som bestiller en affaldscontainer, fordi de skal fejre noget. Og så er det jo en god anledning til at spørge, om vi ikke også lige skal tage et fadølsanlæg med ud, når vi kommer med containeren – eller omvendt, siger han og smiler.

Holstebro på Bornholm

Han har også gode og kreative ideer med den nye bil og flexladet.

- Den kunne faktisk godt bruges som scene, siger han og står og brummer lidt, mens han kigger på bilen og ligner én, der allerede er ved at udtænke en plan for, hvor fadølsanlægget (og affaldsbeholderen til plastikkrusene) skal stå henne for at servicere publikum til en pop-up-fest et eller andet sted.

Udsmykningen på Skræddergaards biler er trykt på folie, designet med assistance fra et andet lokalt firma, A-Z Totalkoncept i Holstebro.

Der er dog ikke nogen, som kan nænne at rykke folien af. En af de gamle biler kører for eksempel rundt på Bornholm, hvor et lokalt firma har købt den brugte bil, men altså har valgt at beholde Holstebro-motivet.

Flot ser den ud, Skræddergaards nyeste Volvo. Udsmykningen er en folie, som er designet og printet af Holstebro-firmaet A-Z Totalkoncept. Foto: Thomas Maxe
Den nye lastbil har "flexlad", så man kan læsse og losse både fra bagenden og siden. Det giver lidt bedre arbejdsmiljø for firmaets næste generation, Dennis Skræddergaard, der kører som chauffør for sin far. Foto: Thomas Maxe
Ved siden af affaldstransport og containerudlejning har vognmand Skræddergaard en sidebeskæftigelse med at levere øl, vand og snacks til fester og events. Erik Skræddergaard er forhenværende depotbestyrer, så han har ikke glemt, hvordan man skænker en fadøl. Foto: Thomas Maxe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce