Annonce
Vestjylland

Holstebro-initiativ: Torskehoveder, ben og tarme forvandles fra affald til værdifulde ingredienser

Grønlandske fiskere tømmer deres net i Royal Greenlands netbure. Herfra transporteres de levende fisk i tanke til forarbejdning på fabrikken. Foto: VIFU
Videncenter for fødevareudvikling i Holstebro har igangsat et europæisk udviklingsprojekt, hvor forskere og fiskere arbejder sammen om at sikre fiskeaffald, der er så friskt, at det kan udvikles til ingredienser til fødevareindustrien.

Vestjylland: Engang imellem nyder de fleste en torskefilet, men de færreste tænker over, at fileten kun udgør 40 procent af fisken, og at resten, såsom hoved, ben og tarme ofte ender som affald - hvilket både er dyrt for fiskevirksomhederne at blive af med - og også spild af ressourcer.

Derfor er tre forskningsinstitutter, en industriklynge og ni virksomheder fra henholdsvis Danmark, Sverige, Belgien, Frankrig og Spanien gået sammen for at løse denne udfordring.

Og initiativet kommer fra VIFU – Videncenter for Fødevareudvikling i Holstebro, som for et par år siden samlede nogle fiske- og fødevareklynger fra "Den store vestkyst" til et møde i Bruxelles. Bagefter gik alle deltagerne hjem og spurgte deres fiskeriorganisationer og -virksomheder, hvilken form for udvikling de havde brug for. Svaret var enstemmigt fra alle fire lande, hvor fiskeri og akvakultur er vigtige erhverv. De ønskede udvikling og løsninger til håndtering af forskellige restprodukter - som for eksempel fiskefraskær.

Annonce

Det skal gå hurtigt

Ambitionen er at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed, så der kan produceres mere mad til verdens voksende befolkning. En af de barrierer, der forhindrer udnyttelse af restprodukterne - sidestrømmene, som fiskebranchen kalder det - er, at hoved, ben og tarme forringes meget hurtigt, hvis det ikke håndteres rigtigt.

Det er dét, som det europæiske projekt skal udvikle metoder til.

Superfriske fiskerester

En af de danske virksomheder, der deltager i projektet, er Royal Greenland, der blandt andet leverer fraskær fra deres Nutaaq-torsk.

Denne torsk er især interessant at arbejde med i denne sammenhæng, fordi den er ekstremt frisk. Faktisk går der maksimalt to timer fra den levende torsk forlader havet, til den er frosset på fabrikken. Dette betyder, at der er et godt grundlag for at udnytte fraskæret til udvikling af andre produkter, ingredienser eller lignende.

Projektet løber fra maj 2019 til maj 2023 og har et samlet budget på knap 4,2 millioner euro, hvoraf de fleste kommer fra EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce