Annonce
Udland

Holland vil sidestille lattergas med stoffer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et stigende forbrug af lattergas hos hollandske unge har fået landets sundhedsminister til at gribe ind.

Den hollandske regering vil sætte lattergas på "den sorte liste" og sidestille midlet med andre narkotiske stoffer.

Det sker som reaktion på en kraftig stigning blandt hollandske unge, der benytter sig af lattergas som rusmiddel.

- Rekreativ brug af lattergas er blevet et narkotikaproblem, og derfor er opiumsloven den rigtige måde at tackle det på, siger den hollandske sundhedsminister Paul Blokhuis i en erklæring.

Det vil fortsat være lovligt for tandlæger at bruge lattergas som smertestillende, ligesom den hollandske regering ikke vil gøre det ulovligt at bruge midlet som flødeskumspatron.

Ved inhalering af lattergas fra metalpatroner, opnår man en rus, som varer omkring 30 sekunder. Men ifølge sundhedsministeren kan lattergas være farligt, da brugere kan besvime, man kan miste kontrollen over sine lemmer, og stoffet kan forårsage hjerneskader.

- Vi kan ikke acceptere de risici, der er forbundet med lattergas, som særligt unge bruger, siger Blokhuis.

Herhjemme ønsker et bredt politisk flertal også at begrænse brugen af lattergas.

Partier hen over midten vil sætte en række begrænsninger på, hvem der kan købe lattergaspatroner, og hvor de kan købes.

- Der er ingen redskaber, som vi fra regeringens side vil afvise på nuværende tidspunkt. Vi kan se, at problemet med lattergas vokser. Derfor skal der sættes ind, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 26. november til DR.

Giftlinjen har tidligere oplyst, at man oplever en stigning af opkald fra danskere, der ringer ind med negative bivirkninger som snurren i hænder og fødder eller hukommelsesbesvær efter massivt indtag af lattergas.

I en stor, dansk undersøgelse fra efteråret 2017 har 70.573 unge i alderen 12-25 år svaret på spørgsmål om blandt andet brug af lattergaspatroner.

I alt har godt syv procent af gruppen svaret, at de har prøvet lattergas som rusmiddel.

Blandt de unge under 18 år har 4,6 procent svaret, at de har prøvet lattergas. Blandt dem over 18 år er det 15,3 procent.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce