Annonce
Ringkøbing

Hjemløse får en hånd på vejen mod egen bolig: 18 borgere uden tag over hovedet

En ny kortlægning af hjemløshed i Danmark viser, at antallet af unge hjemløse er på vej ned - til gengæld lever flere ældre borgere uden fast tag over hovedet. Modelfoto: Ole Jakobsen
Ved en landsdækkende kortlægning af hjemløshed blev der tidligere i år registreret 6431 borgere i sådan en situation. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der registreret 18 hjemløse.

Ringkøbing-Skjern: 6431. Så mange borgere blev registreret som værende hjemløse i Danmark, da der i begyndelsen af februar blev gennemført en landsdækkende kortlægning.

Sammenlignet med en tilsvarende opgørelse i 2017 er der sket et fald på tre procent.

- Det drejer sig om en forskel på 204 personer. Faldet er dog så lille, at det ligger inden for den almindelige usikkerhed set i lyset af undersøgelsens metode og emnets kompleksitet, siger Lars Benjaminsen, seniorforsker hos Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, der står bag kortlægningen.

Når man zoomer ind på Ringkøbing-Skjern Kommune, er der her noteret 18 personer, der er ramt af hjemløshed. Det er to flere end i 2017.

- Der vil altid være nogle. Der er nogle hjemløse, der vælger at flytte fra forsorgshjem til forsorgshjem, fordi de ikke ønsker at komme ud at bo for sig selv, siger Birthe Vang, der arbejder som rådgiver ved det kommunale Sundhedscenter Vest i Tarm.

Annonce

Hjemløse i regionen

I Region Midtjylland blev der ved den seneste kortlægning i februar i år registreret 1464 hjemløse borgere.

Det svarer til, at der er 1,1 hjemløse borgere pr. 1000 indbyggere i regionen, hvilket harmonerer med landsgennemsnittet.

I Ringkøbing-Skjern Kommune blev der ved kortlægningen for otte måneder siden registreret 18 hjemløse - det er to flere end ved seneste opgørelse i 2017.

De 18 hjemløses levevilkår i Ringkøbing-Skjern Kommune blev opgjort sådan her: På gaden (1), på natvarmestue (1), hos familie/venner (2) og på herberg (14).

Til sammenligning blev der i kommunerne Herning, Holstebro, Lemvig og Struer registreret henholdsvis 102, 36, 10 og 3 hjemløse.

De to kommuner med det største antal hjemløse i Region Midtjylland er Aarhus og Horsens, hvor antallet ved kortlægningen i februar lå på henholdsvis 750 og 181.

Kilde: Den nationale kortlægning 'Hjemløshed i Danmark 2019' udarbejdet af VIVE.

En basal menneskeret

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der nu i omkring fem år arbejdet ud fra et princip, der hedder 'Housing First.' Grundtanken er, at egen bolig er en forudsætning - og en basal menneskeret - for at stabilisere og forbedre eksempelvis psykisk sygdom, misbrug og det sociale netværk.

- Det er vigtigt at få folk ud i egen bolig, så de kan få hjælp dér - og dermed kan bevare deres selvbestemmelse. Så de ikke får en falsk tryghed ved at være på en institution, siger Birthe Vang.

Loven siger, at et opholdssted inden tre dage skal orientere kommunen, hvis en borger banker på og søger læ for livet. Når det sker i Ringkøbing-Skjern Kommune, tager Birthe Vang straks kontakt til den pågældende person:

- Man skal have styr på vedkomendes økonomi, og det skal afklares, om der skal noget behandling ind over, siger hun.

Et af de overordnede mål med 'Housing First' er at reducere antallet af borgere, der har langvarige ophold på midlertidige boformer. Når der i stedet er fundet en passende bolig, bliver der tilknyttet en kontaktperson, som i op til ni måneder fungerer som sikker guide videre ud i livet.

På en sofa hos en ven

På landsplan viser den nye kortlægning en tendens til, at antallet af hjemløse unge er faldet, mens antallet af midaldrende og ældre hjemløse borgere er steget. Der blev i år registreret 1023 hjemløse unge mellem 18 og 24 år, mens der i 2017 var 1278 i denne aldersgruppe.

- Når hjemløsheden langt om længe er faldet lidt blandt de unge, skyldes det formentlig, at en del kommuner har sat tiltag i gang for hjemløse unge - for eksempel med at skaffe boliger og give social støtte, siger seniorforsker Lars Benjaminsen og tilføjer:

- Vi må imidlertid ikke overse de midaldrende og ældre, der lever i hjemløshed. De har i høj grad også behov for langsigtede boligløsninger, og de har ofte et stort støttebehov for eksempel på grund af psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Ifølge forskeren hos VIVE er der forskel på, hvilke tilbud personer i en hjemløsesituation benytter:

- For mens mange unge er sofasovere hos venner og bekendte, så er ældre uden tag over hovedet mere tilbøjelige til at søge ind på herberger og natvarmestuer, siger Lars Benjaminsen.

Det er syvende gang, at der er foretaget en kortlægning af hjemløshed i Danmark.

Analysen udføres ved, at lokale, sociale tilbud og offentlige myndigheder udfylder et to-siders spørgeskema for hver person i en hjemløsesituation, som de har haft kontakt med eller kendskab til i uge seks.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce