Annonce
Erhverv

Hjælp til landbrugsvirksomheder i økonomiske vanskeligheder

For landmanden kan det være en stor befrielse at have en erfaren erhvervsmand med, når banken indkalder til de knap så sjove møder. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Et korps af flere end 100 erfarne frivillige erhvervsfolk og kompetente konsulenter hjælper virksomheder med at komme tilbage på rette kurs. Early Warning har hjulpet mere end 6000 virksomheder i krise – og det seneste år har projektet haft et særligt fokus på de mange landbrugsvirksomheder, der har været i risikozonen for at skulle dreje nøglen om.

En stor del af landbruget står i disse år i en svær økonomisk situation. Og derfor har projektet Early Warning oprustet for at hjælpe de hårdtramte virksomheder inden for landbruget.

- Vi har kun én interesse, og det er at hjælpe landmandsfamilien så godt som overhovedet muligt. Vores folk har stor ledelseserfaring og ved, hvor hård krisen også rammer personligt og familiemæssigt. Vi har den fordel, at vi kommer ind uden at have været med, mens tingene har udviklet sig skævt. Vi kan se situationen med friske øjne. Vores fokus er ikke at rådgive dem om landbrugsfaglige forhold, for det har vi ikke forstand på. Vi fokuserer på at finde den rigtige løsning for den enkelte familie, ledelsesmæssig sparring og sikre eksekvering af den lagte handlingsplan, lyder det fra projektleder for Early Warning, Svend Røge.

Early Warning er et netværk af erfarne og kompetente erhvervsfolk, som ofte har erfaring fra leder- eller ejerlederniveau i egen virksomhed. De ved, hvad det drejer sig om og bistår de kriseramte virksomhedsejere i de svære situationer, der opstår, når man står på afgrunden til en krise.

For landmanden kan det være en stor befrielse at have en erfaren erhvervsmand med, når banken indkalder til de knap så sjove møder. Og samtidig kan erhvervsmanden med afsæt i sine egne erfaringer som virksomhedsleder sparre med den kriseramte virksomhed i øjenhøjde. Vedkommende kan bedre holde hovedet koldt og støtte landmanden – både fagligt og mentalt.

Frygten for konsekvenserne af en konkurs er ofte store.

- Mange virksomhedsejere - og ikke kun landmænd – frygter negative reaktioner fra omgivelserne, og for hvad der kommer til at ske efter en eventuel konkurs. I langt de fleste tilfælde er det en befrielse at få belyst, hvad der rent faktisk vil ske. Familiens muligheder for at komme videre i tilværelsen er bedre og hurtigere, hvis det gribes rigtigt an, end hvad de fleste tror, siger Svend Røge.

Annonce

Early Warning

Early Warning er et gratis rådgivningstilbud til virksomheder i krise.

Early Warning har mere end 10 års erfaring med at hjælpe kriseramte virksomheder.

Hvert år hjælper Early Warning cirka 500 virksomheder, der enten er på vej i krise eller står midt i krisen.

Læs mere om projektet på www.earlywarning.dk eller ring på 70 23 10 10.

Rådgivningen er altid gratis, uvildig og fortrolig.

Seks tegn på krise

Seks tegn på, at virksomheden måske er i krise eller på vej i krise:

  • Falder din omsætning?
  • Kan du ikke betale dine regninger til tiden?
  • Er din indtjening faldende?
  • Forlanger din bank øget sikkerhedsstillelse?
  • Er din kassekredit vokset?
  • Afregner du ikke moms og skat til tiden?
- Vi har kun én interesse, og det er at hjælpe landmandsfamilien så godt som overhovedet muligt, siger Svend Røge, projektleder for Early Warning. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce