Annonce
Udland

Historiske dokumenter kaster nyt lys på sexslaver i Japans hær

Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Det er tidligere blevet anslået, at der var mellem 50.000 og 200.000 trøstekvinder under Anden Verdenskrig.

Den kejserlige japanske hær bad regeringen om at sørge for én såkaldt trøstekvinde for hver 70. soldat under Anden Verdenskrig.

Det skriver det japanske nyhedsbureau Kyodo News, som har gennemgået en række dokumenter.

De inkluderer hemmeligholdte skrivelser sendt fra japanske konsulater i Kina til udenrigsministeriet i Tokyo helt tilbage fra 1938.

Det japanske militærs brug af sexslaver, de såkaldte trøstekvinder, har længe været et stridspunkt mellem Japan og Sydkorea.

Mange af kvinderne, som blev tvunget til at være prostituerede i det japanske militærs bordeller, var nemlig sydkoreanske.

I en skrivelse fra generalkonsulen i den kinesiske havneby Qingdao bliver ministeriet bedt om at sende en kvinde for hver 70. soldat.

I en anden skrivelse fra Shandong-provinsen bedes der om, at "mindst 500 trøstekvinder skal samles her", mens japanske styrker rykker frem.

Man har flere gange forsøgt at sætte punktum i striden mellem Japan og Sydkorea.

I "Kono-udtalelsen" fra 1993 blev de japanske myndigheders involvering i at tvinge kvinderne til at arbejde i bordeller anerkendt.

Og i 2015 indrømmede den japanske regering og daværende udenrigsminister, at man følte "et dybt ansvar" for kvindernes skæbne. Samtidig gav man flere millioner til en fond for at hjælpe ofrene.

Men der er fortsat uenigheder om, i hvilken grad den japanske regering har været involveret.

- De seneste dokumenter (...) har givet os detaljeret information om, hvordan bordellerne blev drevet, og hvor mange soldater, som fik tildelt en såkaldt trøstekvinde, siger Yoon Mi-hyang, leder for en organisation for ofrene for japansk sexslaveri.

- Dette er et klart tegn på, at den japanske regering er ansvarlig for med overlæg at rekruttere koreanske kvinder til sexslaveri.

Der var ikke umiddelbart nogen kommentar fra den regeringsmyndighed i Japan, der står for at indsamle de officielle dokumenter om trøstekvinder.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce