Annonce
Indland

Auktion solgte Gasolin-plader for over én million kroner

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Auktion over plader og instrumenter tiltrak 400 Gasolin-feinschmeckere, og omsætningen rundede én million.

Da en af Gasolins allerstørste fans gik bort for fire år siden, efterlod han sig en usædvanlig stor samling af Gasolin-plader, merchandise og samlerobjekter fra sit yndlingsband.

Hele samlingen, der tæller omkring 2000 effekter, er sat til salg.

En stor del bliver lørdag eftermiddag solgt på en auktion på spillestedet Værket i Randers. Og det er en helt speciel begivenhed, fortæller auktionarius Finn Campen fra Campen Auktioner, der står for salget.

- For mig er det et stykke danmarkshistorie, vi sælger. Alle kender jo Gasolin og har et eller andet, de kan henføre til Gasolin. Det kan vi også se på de samlere, der er mødt op.

- Det er en af de mest specielle auktioner, vi har afholdt. Vi kommer aldrig til at holde sådan en auktion igen, fortæller han.

Omkring 300 potentielle købere er mødt op til auktionen. Og det er inkarnerede samlere, der er mødt op i håb om at komme hjem med unikke Gasolin-ting, fortæller Finn Campen.

- Der er platin-, guld- og sølvplader, som rigtig mange folk kigger på. Der er også førstegangstryk af lp'er og masser af instrumenter og den første forstærker, som Gasolin har brugt, siger Finn Campen.

De cirka 2000 objekter er delt over 1000 katalognumre - heraf er 350 til salg på auktionen lørdag i Randers. Resten er på auktion på Campen Auktioners hjemmeside frem til lørdag den 6. april.

Ejeren af samlingen døde i 2015. Han boede i Hadsten i Østjylland.

Efter hans død vidste familien ikke, hvad de skulle stille op med de mange plader og instrumenter fra Gasolins tid. De kontaktede auktionshuset for fem måneder siden for at få tingene solgt.

- Han havde det til at stå i et kæmpestort kælderlokale. Familien blev enige om, at de ikke fik gjort noget ved det. Så syntes de, det var bedre, at samlingen kom ud og fik det godt andre steder, siger Finn Campen.

Inden auktionen begyndte klokken 13, gav tidligere Gasolin-trommeslager Søren Berlev en koncert på Værket. Gasolin eksisterede fra 1969 til 1978 og er især kendt for sin frontfigur, nu afdøde Kim Larsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce