Danmark

Historiker: Virkelighedens Game of Thrones var næsten lige så vild som serien

Der blev taget en tur tilbage til datidens Storbritannien, da historiker Rasmus Wichmann torsdag aften på Tørring Bibliotek gav sit syn på, hvor forfatter George R. R. Martin har fundet sin inspiration til bogserien "A Song of Ice and Fire" - bedre kendt som tv-serien Game of Thrones. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Kæmpesuccesen Game of Thrones blev torsdag aften på Tørring Bibliotek sat i perspektiv. Alt fra plot til karakterer og chokerende øjeblikket daterer sig tilbage til datidens Storbritannien, lød det fra historiker og selvudnævnt fantasynørd Rasmus Wichmann.

Tørring: Uanset hvor man kigger hen disse dage, kan det være tæt på umuligt at komme uden om HBO's megasucces Game of Thrones, og selv på Tørring Bibliotek havde den torsdag aften fundet vej.

Her kunne historiker og foredragsholder Rasmus Wichmann gøre de fremmødte klogere på den overnaturlige drama-serie med fokus på koblingen til den faktiske verdenshistorie.

Game of Thrones læner sig nemlig alvorligt op af det skotske kongehus helt tilbage fra 1300-tallet med alt hvad det indebærer af morderiske komplotter og blodhævn.

Faktisk er ligheden så slående, at Rasmus Wichmann ikke er i tvivl om, at forfatteren bag serien har været på rov i historiebøgerne.

Som det mest lysende eksempel pegede han på, at den chokerende episode The Red Wedding, hvor helten Robb Stark, hans gravide hustru, hans mor og en stor del af hans mænd bliver dræbt under et bryllup, er inspireret fra to blodige episoder i henholdsvis år 1440 og år 1691 - The Black Dinner og Glencoe Massakren.

- The Black Dinner tager udgangspunkt i, at der er interne uenigheder i den mest magtfulde klan i Skotland, Douglas-klanen. Som løsning inviterer kongen den ene del af klanen til fredsmiddag, hvor den 16-årige leder bliver ført udenfor, og efter den korteste retssag nogensinde bliver halshugget. Allerede i navnet kan man se, at det uden tvivl har inspireret til The Red Wedding, sagde Rasmus Wichmann.

I det andet eksempel, forklarede han, blev klanen MacDonald slagtet af kongen for at statuere et eksempel. Men ikke inden, soldaterne havde været indlogeret i to uger hos klanen, for at lulle dem ind i en falsk følelse af sikkerhed, ligesom det på sin vis var tilfældet i Game of Thrones.

Den blodige version af virkelighed

I løbet af det knap to timer lange foredrag kunne Rasmus Wichmann i adskillige tilfælde nærmest direkte udpege, hvilke historiske personer tv-seriens karakterer er baseret på.

Fælles for de fleste var, at de tager udgangspunkt i den royale familie Stuart, der blev fordrevet fra den engelske trone - og dermed også tjente som inspiration til hele handlingen i Game of Thrones.

- Det kongehus er serieskaberens hedeste drøm, for det var fyldt med skøre konger, komplotter, rygter om bastarder uden ret til tronen, folkehelte og sågar krudtsammensværgelsen i 1605, hvor engelske katolikker forsøgte at sprænge Kong Jakob I og hele Parlamentet i luften. Og der er det min påstand, at Game of Thrones er den blodige version af den historie, sagde Rasmus Wichmann.

En unik referenceramme

Naturligvis er det dog ikke alt, der er gengivet fuldstændig historisk korrekt.

Ikke bare fordi der i tv-serien indgår drager og magi, men lige så meget fordi forfatteren George R. R. Martin har taget sig nok kunstneriske friheder til, at man som seer fortsat kan blive overrasket trods et indgående kendskab til den britiske historie.

- Det, der gør fantasy populært, er, at man kan køre på kanten af virkeligheden, og så skrue op og ned til slutningen bliver en helt anden. Men hvor genren tidligere har været lidt en niche for os nørder, er Game of Thrones nu helt uden sidestykke blevet så populært, at folk ligefrem holder sammen om, at de ikke har set eller læst det. Den referenceramme er helt unik, sagde Rasmus Wichmann.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce