x
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Hilde-sagen får konsekvenser: Politikere foreslår ministeren nye regler

Dyrlæge Hilde-Kristin Reed Mogensen har skabt debat om sygedagpengereglerne. Nu kommer politikerne med en række forslag inspireret af hendes sag. Foto: Johan Gadegaard
Ringkøbing-Skjerns politikere skriver til beskæftigelsesministeren og foreslår en række lempelser i sygedagpengeloven. Det sker efter sagen om den kræftsyge dyrlæge, der sendte kommunens jobcenter ud i shitstorm.

Ringkøbing-Skjern: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) får nu en opfordring til at ændre sygedagpengelovgivningen, så den både bliver lettere at forstå og samtidig giver de syge flere rettigheder.

Det er politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes beskæftigelsesudvalg, der skriver til ministeren og samtidig sender ham en række konkrete forslag til ændringer.

Lokalpolitikerne foreslår, at sygedagpengeperioden på 22 uger forlænges til 30 uger. Som det er nu skal Jobcentret efter 22 uger tage stilling til, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for sygedagpenge eller skal overgå til jobafklaringsforløb.

Her argumenterer politikerne over for ministeren:

"Det opleves ofte, at 22 uger er en meget kort frist til at vende tilbage til job. Der kunne med fordel kigges på, om en udskydelse af denne periode med for eksempel op til 30 uger ville kunne have en betydning for sygedagpengeforløbet".

Henvendelsen til ministeren sker som konsekvens af Hilde-sagen sidste år, da den kræftsyge dyrlæge Hilde-Kristin Reed Mogensen blev frataget sine sygedagpenge blot tre dage efter, at hun fik bortopereret et bryst og lymfeknuder. Hun stod frem i pressen med et billede fra sygesengen og sendte kommunen ud i en landsdækkende shitstorm.

Da sagen havde lagt sig igen, gik politikere og forvaltning i tænkeboks og tog en temadrøftelse om sygedagpengeindsatsagen i kommunen. Her talte de sig frem til en række forslag, som de mener kan forenkle og præcisere sygedagpengelovgivningen.

- På baggrund af diskussionen i sommer om, hvad der er lovgivningsmæssigt styret i sygedagpengesager, var jeg ude at sige, at der skal kigges på lovgivningen. Derfor har vi bedt administrationen pege på forslag om elementer, der kan være uhensigtsmæssige i loven. Det falder jo godt i tråd med, at ministeren har sagt, at han vil kigge på dette område. Der vil vi gerne være med til at spille ind med, hvad vores medarbejdere mener kan være udfordringen, siger udvalgsformand Kristian Andersen (KD).

I brevet skriver politikerne, at drøftelsen mellem politikere og embedsmænd er sket på ”baggrund af nogle konkrete borgerforløb, hvor borgerne har følt sig dårligt hjulpet i forløbet, er uforstående overfor de trufne afgørelser og bl.a. har valgt at gå i offentligheden med deres frustration".

Annonce

Efterbehandling af livstruende sygdomme

Et af forslagene synes direkte inspireret af Hilde-sagen.

Tre dage efter operationen udløb nemlig Hilde-Kristin Reed Mogensens 22 uger med sygedagpenge, hvorpå Jobcentret afgjorde, at sygedagpengeperioden ikke kunne forlænges. Hilde skulle derfor flyttes til et jobafklaringsforløb, hvor ydelsen faldt fra 18.000 kroner til 15.000 kroner månedligt.

En forlængelse kræver, at borgeren fortsat lider af en livstruende sygdom, men rådgiveren fra Jobcentret vurderede i Hildes tilfælde, at operationen havde fjernet kræften, og hun derfor ikke længere var livstruende syg. Den vurdering foretog rådgiveren allerede inden operationen af Hilde.

Jobcentret forlængede dog perioden midlertidigt som reaktion på den forargelse, som omtalen skabte, men fastholdt, at hun ikke var berettiget til sygedagpenge. Da en kræftlæge forklarede, at Hilde stadig var livstruende syg, blev hendes sygedagpengeperiode forlænget.

Politikerne foreslår nu at ændre ordlyden, som omhandler alvorlig og livstruende sygdom, således at kortere behandlingsforløb i forbindelse med, at borgeren har haft en alvorlig livstruende sygdom også skal berettige til forlængelse af sygedagpenge.

Hilde-Kristin Reed Mogensen skulle netop have efterbehandlinger for sin kræftsygdom, hvilket ifølge Jobcentret ikke var ensbetydende med, at hun stadig var livstruende syg – og derfor stoppede sygedagpengene.

Nye retvisende navne

Politikerne foreslår også, at jobafklaringsforløb skifter navn til jobudviklingsforløb. ”Der er ofte forvirring i dialogen med borgerne, når man fortæller dem om, at de skal overgå til jobafklaringsforløb. Især for de borgere, der er i job eller som udgangspunkt har en forventning om, at komme tilbage til samme branche på fuld tid. Derfor er navnet jobafklaringsforløb ikke hensigtsmæssigt. Det kan anbefales at ændre dette navn til f.eks. jobudviklingsforløb eller udviklingsforløb”, lyder forklaringen.

Også ydelsen på jobafklaringsforløb bør ændre navn, mener de.

”Der er ofte forvirring i dialogen med borgerne, når man fortæller dem, at de vil modtage ressourceforløbsydelse, når de skal overgå til jobafklaringsforløb. Borgerne kobler ydelsesnavnet til ressourceforløb og ikke jobafklaringsforløb”.

Endelig foreslår Ringkøbing-Skjern-politikerne en landsdækkende kampagne for jobafklaringsforløb.

”Der er ofte fokus på den økonomiske konsekvens ved overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, så intentionerne i reformen og tankerne bag jobafklaringsforløb er forsvundet i baggrunden. Derfor ville en anbefaling være, at der iværksættes en indsats/kampagne for at fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb på landsplan”, hedder argumentet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Unfair at A-kassemedlemmer behandles dårligere end selvstændige

Læserbrev: I kølvandet på coronavirussen har regeringen og Folketinget handlet effektivt: Den ene hjælpepakke har afløst den anden. I 3F er vi særligt glade for trepartsaftalen, der sikrer mange lønmodtagere deres job. Desværre melder mange nye sig hele tiden ledige. De ikke-forsikrede selvstændige har allerede fået deres hjælpepakke. Nu har vi også brug for en, der sikrer de forsikrede lønmodtagere en bedre dagpengesats. Siden statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark ned, er der kommet 79 ekstra ledige i 3F Ringkøbing-Skjerns A-kasse. Det svarer til en stigning på 26,2 procent! Det er 79 lønmodtagere, der går væsentligt ned i indtægt som følge af coronapandemien. De lønmodtagere har krav på den samme beskyttelse som selvstændige, der er ramt af krisen. De selvstændige kan få en understøttelse på op til 23.000 kroner om måneden. Sådan skal det være. Desværre kan forsikrede medlemmer af 3F og andre A-kasser højst få ca. 19.000 kroner, som er den maksimale dagpengesats. Det er unfair, at medlemmer der solidarisk hver måned indbetaler til en A-kasse for at sikre sig mod løntab, får mindre end dem, der ikke betaler. Derfor bør der indføres et tillæg til de forsikrede lønmodtagere. Helt konkret skal satsen stige med en tredjedel af det nuværende beløb, hvilket betyder, at forsikrede vil få en sats på ca. 25.000. Højreorienterede debattører fra bl.a. Cepos har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil være svært at rulle tilbage og giver et incitament til at gå arbejdsløs. Det giver ingen mening, fordi forslaget kun er målrettet coronakrisen og arbejdsløsheden er uforskyldt. Desuden kender jeg ikke nogen af mine medlemmer, der har lyst til at gå arbejdsløse. Ligesom de selvstændige, der har tabt deres livsgrundlag, ønsker ledige 3F’ere også kun at vende tilbage til deres arbejde. Ingen skal gå fra hus og hjem som følge af denne krise. Den øgede sats vil samtidig sikre, at efterspørgslen øges. Vi skal stå sammen i den svære situation. Derfor skal de ledige lønmodtagere også have ekstra hjælp!

Annonce