Annonce
Ringkøbing-Skjern

Hilde-sagen diskuteret i udvalg: Loven er overholdt siger udvalgsformand

Hilde-Kristin Reed Mogensens sag er mandag blevet diskuteret i beskæftigelsesudvalget. Kommunen har handlet rigtigt, siger udvalgsformand Kristian Andersen. Arkivfoto
Politikere fik orientering om Hilde-sagen af administrationen. Udvalgsformand Kristian Andersen siger, at kommunen har fulgt loven, men vil bede administrationen om et oplæg om dilemmaerne i lovgivningen, så der kan tages kontakt til Kommunernes Landsforening og Folketinget.

Ringkøbing-Skjern: Jobcentret har handlet fuldstændig korrekt i sagen om den kræftopererede dyrlæge Hilde-Kristin Reed Mogensen.

Sådan lyder konklusionen fra udvalgsformand Kristian Andersen (KD), efter at han og de seks andre medlemmer af beskæftigelsesudvalget fik en orientering og lejlighed til at diskutere sagen med administrationen.

Beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen fremlagde en rapport fra Ankestyrelsen om tolkningen af sygedagpengereglerne og et notat fra en ekstern juridisk ekspert. Også Ankestyrelsens ansvarlige medarbejder på området har jobcentret talt med om den kontroversielle sag.

- Vi kan konstatere, at gældende lovgivning er fulgt i sagen, som også er blevet prøvet hos en juridisk konsulent for at få et tjek på, om vi kunne have overset noget, og det har vi ikke. Vi må bare sige, at vi er blevet bekræftet i, at vores folk har fulgt lovgivningen. Vi fik også forelagt en rapport, som viser, at vi i ni ud af ti sager rammer plet i forlængelsessagerne. Jobcentret bestræber sig på at følge lovgivningen, man kan også opleve, at nogle ting kører uhensigtsmæssigt, siger Kristian Andersen (KD).

Annonce

Forebyggende, ikke helbredende

Meldingen er derfor, at jobcentret gjorde ret i at standse Hilde-Kristin Reed Mogensens dagpenge, hvilket blev meddelt hende dagen inden hendes brystkræftoperation 29. maj. Hun opfylder ikke kriteriet for forlængelse, der hedder:

"Den sygemeldte er under/venter på lægebehandling, hvor den sygemeldte efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage beskæftigelse inden for 134 uger".

Efter kræftoperationen modtager Hilde-Kristin strålebehandling og antistoffer, men det betragtes ifølge kommunen som forebyggende og ikke helbredende behandling.

Kommunen gav hende 14 dages forlængelse af sygedagpengene, og de 14 dage er udløbet. Kommunen har nu bedt om en lægelig udtalelse, der skal tages i betragtning, inden der tages en ny beslutning.

Hilde-Kristin Reed Mogensen forventer dog, at kommunen står fast på at standse sygedagpengene, uanset om en læge skønner, at hun kan være tilbage på jobbet som dyrlæge inden for 134 uger. Hun falder nemlig på tolkningen om, at hun skal være under helbredende behandling ikke forebyggende behandling.

Hilde-Kristin, der er enlig mor til fire, må derfor belave sig på at ryge i jobafklaring, hvilket vil ske til en ydelse på godt 15.000 kroner om måneden mod de knap 19.000, hun modtager i sygedagpenge.

Dilemmaer

Hilde-sagen har skabt overvejelser hos politikerne om, hvorvidt lovgivningen er for stram, hvilket administrationen nu skal udtale sig om.

Politikerne har derfor bedt om at få at vide, hvordan jobcentrets medarbejdere oplever at skulle træffe afgørelser i dilemmaet mellem lovens bogstav og lovens intention.

- Med oplægget kan vi rette henvendelse til Kommunernes Landsforening og Folketinget om, hvad man for eksempel gør, når en borger er opereret så tæt op ad den 22. uge, som er skæringsdatoen for sygedagpenge, hvilket er problematikken i denne sag. Vi kan også få rejst spørgsmål om lægernes udsagn og roller i disse sager. Lægerne spiller en afgørende rolle. Det vil vi gerne have oplæg om fra administrationen i samarbejde med socialrådgivernes fagforbund, siger Kristian Andersen.

Konduite?

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skrev på Facebook om Hildesagen, at ”også på mig virker kommunens beslutning mystisk - og unødvendig - fordi der er en række muligheder for at forlænge udbetaling af sygedagpenge ud over 22 uger. Det gælder når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, og også hvis man er i gang med eller venter på lægebehandling”.

Ville du ønske, Kristian Andersen, at jobcentret i Hilde-sagen havde handlet med konduite og bevilget hende forlængelse af sygedagpengene, hvilket beskæftigelsesministeren mente, at hun kunne få og dermed havde sparet Ringkøbing-Skjern for dårlig omtale?

- Jeg er ikke sikker på, at ministeren har udtalt sig så kategorisk, og hvis han har, er han på tynd is, for i virkeligheden kan ingen udtale sig om forlængelsesmulighederne uden at have set den lægelige vurdering, for den er afgørende.

Timing og empati

Beskæftigelsesudvalget vil også bede forvaltningen om at ”fokus på timing og empati er iagttaget, når afgørelser i sager meddeles borgerne”.

- Vi skal kigge indad og spørge, hvad vi kunne have gjort anderledes, og dér tænker jeg, at man kunne have ventet en uge eller 14 dage med at give Hilde besked om bortfaldet af sygedagpenge, når man vidste, at hun skulle opereres to dage efter. Kunne man have håndteret det lidt mere hensigtsmæssigt? Lad os prøve at se på timingen i sådanne sager, siger Andersen.

Politikerne ønsker også, at der ”arbejdes videre med kommunikationen til borgerne om sygedagpengelovgivningen og borgerens vej gennem systemet”.

- Det kunne være bedre, hvis vi bliver skarpe på, hvad der ligger i et jobafklaringsforløb, så man rydder misforståelser af vejen, så man ikke tror, man skal møde op i kedeldragt mandag morgen. Jobafklaring er en anden ydelse, og det blev indført for at sikre folk og forbedre den hidtidige ordning. Der kan være noget med timingen og kommunikationen, men skal vi begynde at gradbøje lovgivningen, er vi på et skråplan, siger Kristian Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

112

Frækt indbrud i Hvide Sande: Tyve stjal designermøbler for 110.000 kroner

Annonce