Annonce
Udland

Sundhedsministre styrker EU-samarbejde om coronavirus

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
EU's sundhedsministre har vedtaget anbefalinger til, hvordan smitten af coronavirus skal inddæmmes i EU.

På et hasteindkaldt møde i Bruxelles torsdag er sundhedsministrene i EU blevet enige om at styrke den koordinerede indsats for at inddæmme smitten af coronavirus.

Annonce

Det betyder, at EU-landene og de europæiske agenturer, som arbejder på at inddæmme smitten, skal arbejde endnu tættere sammen.

Det fortæller den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), efter mødet i Bruxelles.

- Det her er en ekstraordinær situation, som vi tager meget alvorligt. Men vi skal også sikre, at vi ikke gør ting, der kan eskalere noget.

- Og det kræver en koordineret indsats, så alle lande har det udstyr, der er nødvendigt, og at vi arbejder endnu tættere sammen, siger han.

Italien har som det eneste land i EU valgt at indføre restriktioner generelt med fly fra Kina til landet.

Men ifølge Magnus Heunicke var det ikke noget, der på mødet blev talt om at indføre i hele EU.

- Vi følger rådene fra WHO og agenturerne. Det vil være en voldsom situation, hvis hele EU lukker af for al flytrafik til Kina. Og det er noget, som sundhedsmyndighederne fraråder, fordi det kan få langt værre konsekvenser.

- Det er kun Italien, som er gået solo. Resten af EU står sammen om at sige, at det, vi gør, er det fornuftige og rigtige. Vi vil ikke gå videre end det, som er nødvendigt. Men vi er altid klar til at skalere op, siger han.

Danmark lever ifølge Magnus Heunicke allerede op til de anbefalinger, der blev vedtaget på mødet.

Det indebærer blandt andet, hvordan man opsporer smitte, og hvilket udstyr man har til at håndtere muligt smittede person.

Udbruddet af coronavirus startede i december og er koncentreret omkring den kinesiske provins Hubei.

Natten til torsdag oplyste kinesiske sundhedsmyndigheder, at der blev registret 14.840 nye smittetilfælde.

Det løftede ifølge en opgørelse fra John Hopkins Universitet i Baltimore, USA, antallet af smittede fra omkring 45.000 til over 60.000 tilfælde. Der er aldrig før registreret over 5000 tilfælde på en dag.

Samtidig annoncerede Kina 242 dødsfald på samme dag. Det er første gang, at over 200 er døde på samme dag. Det løfter det samlede dødstal til 1369 ifølge John Hopkins' opgørelse.

Coronavirusset er foruden i Kina registreret i 27 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien og Sverige.

Der er endnu ikke registreret nogen tilfælde i Danmark. Flere personer er dog blevet testet efter symptomer på virusset. Alle testresultater har været negative.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce