Annonce
Erhverv

Herning vil være vært for Euroskills

I 2018 lagde Messecenter Herning rammer til DM i Skills. Nu vil MCH også have europamesterskabet i Skills til Midtjylland. Arkivfoto: Morten Pape
Når unge under uddannelse hvert år dyster i at være de bedste til deres fag, vil den store europæiske finale måske foregå i Danmark.

Herning: Hvert år deltager hundredevis af unge på erhvervsuddannelserne i DM i Skills, hvor de dyster om at blive Danmarks bedste. Vinderne går videre til enten den europæiske eller den verdensomspændende udgave, hvor der traditionelt er samlet op mod 700 unge håndværkstalenter fra mindst 30 nationer til konkurrence i 35-40 forskellige fag.

I 2020 foregår den europæiske konkurrence i Østrig, men i 2024 skal det forhåbentlig være i Danmark, nærmere bestemt i MCH Messecenter Herning. I hvert fald hvis det står til regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Herning Kommune, Region Midtjylland og SkillsDenmark.

- Det er mit håb, at Euroskills i Danmark kan være med til at give unge lyst til at tage en erhvervsuddannelse - på samme måde som EM i fodbold giver børn og unge lyst til at trække i fodboldtøjet, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til websiden herning.dk.

Annonce

Brande erhvervsuddannelserne

Satsningen skal ses som led i brandingen af erhvervsuddannelserne og være med til at sætte fokus på det høje faglige niveau i de danske erhvervsuddannelser. Derudover skal værtsskabet bidrage til en samlet fortælling om erhvervsuddannelserne som faglige spydspidser med udgangspunkt i blandt andet den grønne omstilling, digitalisering og stærke produktions- og servicefag i Danmark.

- Euroskills vil være med til at vise de unge, at en erhvervsuddannelse vil give et spændende job med mange muligheder bagefter. Samtidig kan vi vise verden, at når arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt i uddannelserne kan man sikre, at de hele tiden er up-to-date og fører til et job, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Over de tre konkurrencedage forventes 80.000-100.000 tilskuere at møde op.

Euroskills blev sidst afholdt i Ungarn i 2018. I 2019 var der Worldskills i Rusland august 2019. Afgørelse af værtskabet for 2024 afgøres 19. marts ved WorldSkills Europes generalforsamling. Holland og Danmark byder begge på værtsskabet i 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce