Annonce
Ringkøbing-Skjern

Herborg-borgeres foretræde ender med spørgsmål til minister

Niels Henrik Vad og Bent K. Søndergaards foretræde i folketingets energiudvalg udløser nu sprøgsmål ministeren. Privatfoto
Energiminister Lars Chr. Lilleholt skal svare på et spørgsmål om ekspropriation til Vestkystforbindelsen og Viking Link.

København: De to Herborg-borgere Bent K. Søndergaard og Niels Henrik Vads foretræde i torsdags for folketingets energiudvalg har resulteret i, at energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) skal svare på et spørgsmål, som de to vestjyder bragte op.

Søndergaard og Vad havde fået foretræde i udvalget for at argumentere imod Viking Link-forbindelsen til England, der nødvendiggør opførelsen af den 170 kilometer lange Vestkyst-strømforbindelse, der skal gå fra Holstebro til grænsen.

De to maste-modstandere brugte nye beregninger fra Entso-e, den europæiske organisation af el-transmissionsselskaber, der siger, at Viking Link-forbindelsen vil give et underskud på syv til ti milliarder kroner og ikke det overskud, som Energinet forventer.

Da Søndergaard og Vad havde talt deres sag for udvalget, besluttede Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten at formulere et udvalgsspørgsmål til energiminister Lars Chr. Lilleholt.

”Vil ministeren give en juridisk vurdering af, om ekspropriationsbestemmelsen i grundlovens § 73 med hensyn til, ”hvor almenvellet kræver det”, er opfyldt, hvis anlægget af Viking Link inklusive forbindelsen fra Holstebro til den tyske grænse medfører et underskud på 7-10 mia. kr., som danske elforbrugere skal betale?”.

- Det var fint, at de to Herborg-borgere fik foretræde. Ud fra deres argumenter synes jeg, det er relevant at få belyst, om man kan ekspropriere folks ejendom med den begrundelse, at det er til gavn for almenvellet, når projektet ingen positive effekter har for Danmark, siger Søren Egge Rasmussen.

Han har ligeledes kaldt ministeren i samråd 7. maj om Entso-e’s beregninger af Viking Links økonomi og stillet en stribe spørgsmål, som ministeren skal svare på inden 1. maj.

Annonce

500 master

Opførelsen af Vestkystforbindelsen kommer til at udløse erstatninger og ekspropriationer af de berørte ejendomme på den 170 kilometer lange stækning gennem fire kommuner.

Der skal rejses 500 master på 35 meters højde og en tilsvarende bredde, hvorpå 400 kilovolt højspændingsledningerne skal trækkes.

Energinet har meldt ud, at huse, der kommer til at ligge 80 meter eller mindre fra nærmeste højspændingsledning, bliver berettiget til ekspropriation. Energinet tilbyder at købe ejendommen til markedspris. Hvis husejeren vælger at blive boende, kan vedkommende i stedet få en erstatning.

Husejeren har i øvrigt et år til at beslutte sig for enten ekspropriation eller erstatning. Husejerne kan således blive boende et år og vurdere, om det er til at holde ud - eller om huset skal forlades.

Ejendomme, der ligger i en radius af 80 til 280 meter fra nærmeste ledning vil få erstatning, i hvert tilfælde afhængig af afstanden og ejendommens værdi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce