Annonce
Ringkøbing-Skjern

Herborg-borgere talte dunder mod Viking Link i energiudvalget

Niels Henrik Vad og Bent K- Søndergaard på vej ind til Folketingets energiudvalg. Privatfoto
To mastemodstandere argumenterede mod Viking Link-forbindelsen, som ifølge dem vil give et underskud på mellem syv og ti milliarder kroner, der skal betales af forbrugerne.

København: - Vi er oppe imod de store drenge, og jo større de bliver, jo mere tror de, de kan slippe afsted med. Og hvis ingen går imod dem, tror de, de kan blive ved med at slippe afsted med det.

Med den udtalelse og attitude mødte de to Herborg-borgere Bent K. Søndergaard og Niels Henrik Vad torsdag op til foretræde i Folketingets energiudvalg for at levere deres argumenter mod den planlagte Viking Link-strømforbindelse til Storbritannien.

Søndergaard og Vad var gengangere i udvalget. I maj sidste år fik de også foretræde for energipolitikerne for at fortælle om de herlighedsværdier, der ødelægges, når Energinet efter planen opstiller 400-kilovolt-master gennem deres landsby ved Videbæk og videre ned gennem Vestjylland til grænsen.

Siden har Søndergaard, der er it-mand, og Vad, der er montør og deltidslandmand, dykket ned i Energinets planer og sat sig ind i alle aspekter om Vestkystforbindelsen, som er forudsætningen for Viking Link.

Annonce

Viking Link

Viking Link etableres fra station Revsing ved Vejen i Sydjylland og station Bicker Fen nord for London. Den samlede afstand mellem de to stationer er ca. 770 km, heraf er der ca. 75 km landkabel i Danmark, ca. 630 km søkabel i Nordsøen og ca. 65 km landkabel i Storbritannien.

Overføringskapaciteten af forbindelsen bliver 1.400 MW svarende til godt en tredjedel af det gennemsnitlige danske elforbrug eller 3-4 store havmølleparker.

Sættes i drift 2023. Forbindelsen etableres i samarbejde britiske National Grid. Den danske investering bliver på 11 milliarder kroner.

Grundlaget for Viking Link er opførelsen af Vestkystforbindelsen: En 400 kV-luftledning med 2 ledningssystemer fra den dansk-tyske grænse til station Endrup, og en kombineret 400/150 kV-luftledning mellem Endrup og Idomlund vest for Holstebro. Ledningsanlægget har en samlet længde på ca. 170 km.

Ifølge Energinet er der tre hovedbegrundelser for Viking Link, nemlig forsyningssikkerheden i Danmark og Storbritannien, at vindkraftens værdi øges, og at de to lande kan producere mere el fra vedvarende energikilder, herunder havmølleparker.

Underskud

Deres kamp mod begge projekter har senest fået et boost af nye beregninger foretaget af Entso-e, den europæiske organisation af eltransmissionsselskaber. Det er beregninger, der ifølge mange kritikere underminerer økonomien i Viking Link.

- Energinet har selv tidligere beregnet, at der ville blive et overskud på mellem 2,9 og 4,7 milliarder. Nu er der kommet nye tal, som viser, at overskuddet på handel med strøm på tværs af lande vil falde mellem en tredjedel og en sjettedel. Det vil betyde et underskud på Viking Link og Vestkystforbindelsen på mellem syv og ti milliarder kroner i de 40 år, forbindelsen skal bestå, siger Bent K. Søndergaard.

Ifølge ham og Niels Henrik Vad er det ikke den stigende elproduktion fra vestjyske vindmøller og kommende havmølleparker i Nordsøen, der nødvendiggør opførelsen af Vestkystforbindelsen og Viking Link.

- Vindmøllestrømmen kan sagtens være i de nuværende 150 kilovolt ledninger. Så årsagen til, at man udbygger strømnettet i Vestjylland er, at transmissionskapaciteten i Viking Link er så stor, så hvis der kommer et udfald på Viking link, skal der være stor kapacitet på begge sider af Nordsøen for at lede strømmen væk. Ellers får man en nedsmeltning, siger Niels Henrik Vad.

Viking Link har intet med den grønne omstilling at gøre, mener de.

- Viking Link er et spekulativt projekt, hvor hele businesscasen baserer sig på, at der er stor forskel på elprisen landene imellem. Tyske kulkraftværker skal kunne sende strøm til England, for tysk kulstrøm er billig, og engelsk strøm produceret på gas er dyr. Det gør, at den tyske strøm kan udkonkurrere den engelske. Men her siger Entso-e nu, at prisforskellen vil udjævne sig, for alle lande udvider deres grønne strømproduktion, siger Niels Henrik Vad.

"Banket på plads"

Ud af energiudvalgets 29 medlemmer var ti mødt op for at høre deres argumenter.

– Der kommer én for hvert parti, så det var meget pænt og forventeligt. Vi oplevede stor interesse fra nogle og mindre fra andre. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der har kaldt ministeren i samråd, virkede meget interesseret og godt inde sagen. Også Jens Joel fra Socialdemokratiet virkede interesseret, fortæller Bent K. Søndergaard.

Udvalgsformand Thomas Danielsen fra Venstre var også til stede.

- Han virkede ikke så interesseret, så han lukkede af for os efter tyve minutter. Det er vores indtryk, at han tidligere har støttet os i sagen om masterne, men at han er blevet banket grundigt på plads af energiministeren. Det skete i forbindelse med, at han sagde, at man ville grave 150 kilovolt ledningerne ned. Siden da har Thomas Danielsen ikke været så skarp i debatten, lyder det fra Bent K. Søndergaard.

- Jeg tror, at Venstre vil have denne sag til at gå væk uden at gøre noget, siger han.

Også et besøg i folketingssalen blev der tid til for Niels Henrik Vad og Bent K. Søndergaard. Privatfoto

Usælgelige ejendomme

Søndergaard og Vad erkender, at de virker som to David’er mod Goliath i kampen mod masterne og Viking Link, men de har stadig håb om at få bremset projekterne.

- Jeg har da ikke set store kabeltromler ved Esbjerg endnu, så vi må da kunne komme ud af det. Officielt er projektet godkendt, men så længe de ikke er gået i gang med forbindelsen, har vi et håb om, at det kan stoppes. Det er jo dumt, når nye beregninger viser, det er en dårlig forretning. Forbrugerne kommer til at betale syv-otte milliarder over de 40 år, mens strømproducenterne tjener på det. Vi mener ikke, det er til gavn for almenvellet, at Ørsted og svenske Vattenfall og tjener milliarder, mens vi får usælgelige ejendomme, siger Bent K. Søndergaard.

Det har endnu ikke været muligt at træffe Thomas Danielsen for en kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce