Annonce
Vestjylland

Her i regionen er lægerne gode venner med deres it-værktøjer

Overlæge Klaus Roelsgaard har været med i udviklingen af Midt EPJ og er dermed en af garanterne for, at de enkelte funktioner giver mening for de daglige brugere. Foto: Helle Brandstrup Larsen, Regionshospitalet Randers
Midt EPJ, den elektroniske patientjournal, som anvendes på samtlige sygehuse i Region Midtjylland, er udviklet i tæt samarbejde mellem klinikere og it-folk. Og det har været afgørende for dens succes, mener repræsentanter for begge grupper.

Regionen: Når Region Midtjyllands elektroniske patientjournal, Midt EPJ, fungerer så godt, at næsten 90 procent af de yngre læger i regionen erklærer sig tilfredse med den, skyldes det først og fremmest, at brugerne af den har og har haft afgørende roller i udviklingen af systemet.

Det er hovedkonklusionen efter en snak med både læger og it-folk om EPJ, der snart kan fejre 10 års fødselsdag som fælles midtjysk journal-system. 1. februar 2010 blev version ét igangsat på Regionshospitalet Randers, der var blevet udvalgt som pilothospital, blandt andet fordi, man her ikke i forvejen havde et elektronisk journalsystem. Og selv om der var små startvanskeligeheder, som krævede justeringer, så forløb indarbejdelsen af systemet så godt, at regionsrådet allerede i juni samme år på baggrund af evalueringer besluttede at Midt EPJ skulle rulles ud på alle regionens hospitaler.

Udrulningen blev fuldendt 3. juni 2013, da Regionshospitalet Viborg blev koblet på som det sidste, og som nævnt er tilfredsheden med Midt EPJ blandt de daglige brugere i dag udbredt. Vi har taget en snak med nogle nøglepersoner i udviklingen og vedligeholdelsen af systemet og bedt dem give deres bud på hemmeligheden bag succesen.

Annonce
Kvalitets- og sundheds-it.chef Thomas Stadil Pinstrup er overbevist om, at den konsekvente inddragelse af sundhedspersonale i udviklingsarbejdet har været afgørende for systemets succes. Foto: Helle Brandstrup Larsen, Regionshospitalet Randers

Lægelig deltagelse

- Den væsentligste del af forklaringen er, at der hele vejen igennem har siddet klinikere med ved bordet, når det skulle udvikles nye funktioner eller justeres på eksisterende, siger Thomas Stadil Pinstrup, der er kvalitets- og sundheds-it-chef på Regionshospitalet Randers.

Han får samtykkende nik fra Henrik Vestring, der er kontorchef i it, af regions-it-direktør Claus Kofoed samt ikke mindst af overlæge Klaus Roelsgaard, medicinsk afdeling i Randers.

- Jeg har været med stort set fra starten, og det har været virkelig spændende at få lov at sætte sit aftryk på det værktøj, jeg og alle mine kolleger hver dag er afhængige af. Man skal imidlertid også være klar til at stå på mål for de løsninger, som ender med at blive valgt, siger Klaus Roelsgaard og uddyber:

- Også internt i faggrupperne kan der som bekendt være forskellige opfattelser af, hvad der er mest hensigtsmæssigt, og så må man bare være klar til at tage de verbale tæv, der måtte komme.

Modulopbygget

Et andet godt bud på baggrunden for Midt EPJs succes er selve systemets opbygning. Det består nemlig af en efterhånden velafprøvet kerne, hvorpå der så er hæftet forskellige moduler med hver deres funktioner.

- Det gør det forholdsvis let at udvikle og justere på systemet, når der opstår nye ønsker og behov. Fordi man ikke skal ind og ændre på hele systemet, men kan nøjes med at skrue og justere på det enkelte modul, forklarer Thomas Stadil Pinstrup og tilføjer, at det på samme måde er forholdsvis ukompliceret at tilføje helt nye moduler.

Justeringer sker løbende og altid med en kliniker i arbejdsgruppen bag.

Med andre ord bygger den nuværende version af Midt EPJ på grundsystem, som over mange år er blevet godt og grundigt gennemprøvet, forbedret og videreudviklet. Faktisk daterer kernen sig tilbage til 1999, da ideen om at udvikle et fælles system for det daværende Aarhus Amt opstod i Aarhus. Allerede samme år blev opgaven med at skabe en fælles elektronisk patientjournal sendt i udbud med, som Henrik Vestring udtrykker det, "et meget lille budget".

Man endte med at vælge den aarhusbaserede it-virksomhed Systematic som leverandør, og det er denne løsning, som sammen med Capgemini's bookingfunktionalitet i dag udgør kernen i Midt EPJ.

Det første modul blev sat i drift omkring årsskiftet 2003-2004, hvorefter flere moduler blev koblet på.

Succefuld udrulning

- Da Region Midtjylland blev dannet var der fire forskellige leverandører, hvis systemer i forvejen var i brug på forskellige sygehuse, og hvor særligt de tre var gode og seriøse bud, husker Henrik Vestring.

Det blev hurtigt besluttet, at man i Region Midtjylland skulle have et fælles system. Et sådant var som nævnt klar til at blive afprøvet i 2010 og blev 1. februar sat i drift i Randers.

Godt tre år senere var Midt EPJ forholdsvis gnidningsløst blevet implementeret på alle regionens hospitaler.

- Hver gang vi satte systemet i drift et nyt sted, sørgede vi for at være godt forberedte. Først fokuserede vi på at sikre, at systemet straks fungerede på det pågældende hospital, dernæst, at det fungerede sammen med de øvrige hospitaler og relevante it-systemer, siger Henrik Vestring.

At Midt EPJ er godt og brugervenligt har man også fået øje på uden for Region Midtjylland. Således har har både den nordjyske og den syddanske region besluttet at at droppe deres respektive journalsystemer til fordel for Midt EPJ. Syddanmark lægger ud med at indføre det i 2020 og 2021, og Region Nordjylland følger umiddelbart efter.

Monopol, nej tak

Så kunne man spørge, om det i virkeligheden ikke ville være det smarteste, hvis hele Danmark benyttede samme system. Men hertil siger it-direktør Claus Kofoed:

- Jeg mener, det er fint med konkurrence. Èn leverandør til hele Danmark ville skabe en monopol-situation, hvilket erfaringsmæssigt aldrig er at foretrække. Det vigtigste er også, at man kan dele data også med andre systemer, og det kan man.

Han nævner her blandt andet Sundhedsjournalen og Medicinkortet, som ikke blot læger orientere sig om deres patienters sygdomshistorik, men hvor også patienterne selv via hjemmesiden sundhed.dk kan klikke sig ind og se sin egen journal med samt se, hvad man har fået ordineret af medicin og hvorfor.

Disse muligheder giver så anledning til nye diskussioner som eksempelvis spørgsmålet om, hvad en patientjournal er, og hvordan man skal formulere sig i en sådan. Skal det være på ren lægelatin, eller skal almindelige mennesker, patienter også kunne forstå indholdet?

- En journal er jo først og fremmest et værktøj for lægen. Derfor er det vigtigt, at man kan formulere sig præcist. Eksempelvis kan man ikke bare skrive lårmuskel, da der findes et større antal muskler i låret med hver deres navn, forklarer Klaus Roelsgaard, som samtidig medgiver, at man også i journaler godt kan kommunikere på en måde, som ligger tættere på almindeligt dansk, også uden at det går ud over præcisionen.

- Men der har vi stadig noget, vi skal øve os i, siger Klaus Roelsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce