Annonce
Erhverv

Her er firmaelbilerne i 2020

Audi e-Tron Sportback
Hvad skal der til for at gøre en elbil til en god firmabil? Jo, først og fremmest en god rækkevidde og velsagtens også noget prestige og lækkert udstyr.

OVERBLIK: Der er gode grunde til at vælge en elbil som din kommende firmabil:

For det første får du masser af bil for pengene. Elbilerne er reelt dyrere end deres mindre politisk korrekte søstermodeller, men på grund af vores afgiftssystem herhjemme bliver en elbil i den grad værd at overveje, når den skal stå overfor en direktionsvogn med voldsomt meget udstyr.

Nåh ja, og så er der jo også det med miljøet.

Vi kigger her på potentielle hits til de, som skal have en ny firmabil i 2020 og som gerne venter på de gode sager, der er på vej. Og dem er der rigeligt af.

Se listen her, hvor vi beskriver bilerne kort og kommer med plusser og minusser.

Annonce
Peugeot e-2008

Audi e-Tron Sportback

Et andet sted på disse sider kan du læse en anmeldelse af Audi e-Tron, som har fået en del opmærksomhed for nylig.

En særlig nyhed er, at den får såkaldte digital matrix LED-forlygter, som kan vise figurer og målrette lyset efter, hvor du kører.

Peugeot e-2008

Peugeots anden elbil følger efter e-208, som den deler en platform med. Men e-2008 vokser i højden (og forhåbentligt også i benpladsen til dem på bagerste række) og bliver en SUV med sit crossover-inspirerede look.

e-2008 er indstillet til at bruge den samme elektriske motor som e-208 med 136 hk. Batteriet er 50 kWh og rækker til cirka 310 kilometer. Hold øje med den lækre kabine med 3D-display.

Polestar 2

Polestar 2

Volvos elektriske undermærke viste faktisk allerede sin første rene elbil sidste år, men leverancerne starter i år.

Polestar 2 er et mellemstort SUV-agtigt køretøj, som er en oplagt konkurrent til Tesla 3. Prisen på 440.000 kroner er også sammenlignelig.

Rækkevidden siger cirka 500 kilometer. Bestil nu, og du får den til sommer.

Volkswagen ID 3

Volkswagen ID 3

Er det en oplagt firmabil? Måske ikke, men den er vigtig, så vi sniger den med.

ID 3 er udviklet som en ren elbil, og den får afgørende betydning for VW. De siger selv, at størrelsen er som en Polo og pladsen i bilen som en Golf – og priserne begynder på 280.000 kroner for den mindste udgave – men den største med rækkevidde på 550 kilometer kender vi endnu ikke prisen på.

BMW iX3

BMW iX3

Til efteråret kommer der en vaskeægte firmabil.

Den elektriske version af BMW's X3 får navnet iX3, og den kommer som standard med firehjulstræk og to elektriske motorer - en til forakslen og en til bageste.

Udseendet bliver a la den benzindrevne X3 i stedet for den lidt sære men velkørende i3. Vi kan vente, at rækkevidden bliver ret præcist 400 kilometer.

Gad vide om der eksisterer en hemmelig aftale mellem BMW, Mercedes og Audi, som alle topper lige omkring 400 kilometer?

Tesla Model Y

Tesla Model Y

Overraskende nok har Tesla for kort tid siden afsløret, at deres nye SUV Model Y bliver klar før tid.

I forhold til sin søstermodel er Y dog en rendyrket SUV med op til syv sæder. Det vil mange familier værdsætte.

Desuden vil den få en rækkevidde på op til 620 kilometer. Det er meget svært at brokke sig over.

Volvo XC40 Recharge

Volvo XC40 Recharge

XC40 Recharge bliver Volvos allerførste elektriske køretøj, XC40 Recharge. Den er den første af en række køretøjer, som bliver tilpasset til elpakken, som man nu har udviklet snarere end, at Volvo starter forfra med en ny elmodel hver gang, der er en ny lancering.

Det vil sige, at der nok også kommer en rent elektrisk XC90 engang. Indmaden deles i øvrigt med Polestar 2, der kommer først.

Knap 400 kilometer rækkevidde får XC40 Recharge.

Audi Q4 e-tron

Audi Q4 e-tron

Mere Audi – som har travlt. De vil lancere 20 rent elektriske biler frem til 2025.

Q4 e-tron bliver femte elektriske model. Den låner design fra e-tron, og kommer til at lægge sig lige under Q5 rent størrelsesmæssigt.

To elmotorer leverer cirka 300 hk – det er 100 hk mindre end en e-Tron i fuld størrelse.

Rivian R1T

Rivian R1T

Rivian er vist firmabilernes badboy. Rivian R1T er nemlig en pick-up truck, der udelukkende er udviklet som en elbil.

Den har et fedt ydre, optimerer pladsen indeni og har hjernedødt mange kræfter - hele 800 hk. 640 kilometer rækkevidde og fire elmotorer med et samlet drejningsmoment på 1120 Nm kan få enhver kæk Tesla-ejer til at liste væk i skam.

Bilen går i produktion i år – og vi håber, at den kommer til Danmark. Startprisen i USA er cirka 400.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce