Indland

Henrik Sass afviser klimaafgifter på kød og flyrejser

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiets gruppeformand vil modsat flere andre partier i oppositionen ikke indføre flyafgifter.

Der skal ikke lægges klimaafgifter på kød og flyrejser for at nedbringe danskernes forbrug. Det mener Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen.

- Der er folk, som arbejder med miljø, som mener, at vi skal se os selv som katolsk syndige typer, der har forbrudt os mod en aftale mellem Gud og menneskeheden, så derfor skal vi betale for vores synder ved at fryse noget mere og spise noget mindre.

- Sådan en attitude, hvor man tøffer rundt med bøjet hoved, har jeg aldrig haft, siger Henrik Sass Larsen til Jyllands-Posten.

Danmark skal i klimakampen i stedet satse stort på teknologier, der gør det billigere at lagre vedvarende energi, så der kan komme grøn strøm i stikkontakterne, selv når vinden ikke blæser, mener Sass Larsen.

Gruppeformanden betragter energilagring som et "teknologisk fix" på klimaproblemerne.

- Der ligger nøglen til det meste, siger han til Jyllands-Posten.

De Radikale lægger i deres klimaudspil op til at pålægge en særlig CO2-betaling på alle fly, der letter fra Danmark.

I en potentiel regering med Socialdemokratiet vil partiet derfor lægge et "alvorligt pres" for en flyafgift.

- Hvis ikke man bruger afgifter, så afskriver man sig et meget, meget vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling, siger klimaordfører Ida Auken (R) til Ritzau.

- Vi vil gerne flytte skatten fra arbejde til ressourcer og forurening. Og det kommer vi til at lægge et stort pres på Socialdemokratiet for at få igennem.

I Sverige, Norge og Tyskland har man allerede indført en såkaldt klimaafgift på selve flybilletten med det formål at mindske antallet af flyvninger.

Enhedslisten, der vil indføre en afgift på flyrejser, advarer mod et enøjet fokus på teknologi.

- Selv hvis vi får løst problemet med lagring, så vil køerne stadig bøvse, og flyene vil stadig bruge brændstof, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) til Jyllands-Posten.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce