Annonce
Portræt

Henny Sidelmann bliver konsul for Litauen

Henny Sidelmann og hendes mand Ole har i årevis været interesseret i Litauen og har hjulpet litauske kunstnere med at udstille i Danmark. Netop kunstforeninger på arbejdspladserne, som man ofte har i Danmark, er en idé, som Henny Sidelmann gerne vil formidle til Litauen i sin egenskab af honorær konsul for landet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det er ikke hver dag, at en honorær konsul udnævnes i Holstebro. Faktisk er Henny Sidelmann, der har boet i Husby i en årrække, den eneste af slagsen.

Holstebro: I Danmark varetages Litauens interesser fra København. Det job er lagt i hænderne på ambassadøren for Litauen, Gintė Damusis.

Men nu får hun et par hjælpende hænder i Vestjylland.

I sidste uge blev den 70-årige, forhenværende lærer, Henny Sidelmann, nemlig via et anbefalet brev underrettet om, at hun ved kongeligt dekret er udnævnt til honorær konsul for Litauen. Og "konsulatet" er et kontor i huset på Fredericiagade 24 i Holstebro - samme adresse, som Henny og hendes mand, Ole Hougaard, også bebor privat.

Og nu må udnævnelsen, som hun har bevis på via officielle papirer fra det litauiske og det danske udenrigsministerium, altså offentliggøres.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være konsul, den 18. september 2018. Det var Ginte, der spurgte, og min første reaktion - ud over overraskelse - var: "Jamen, det ved jeg jo slet ikke, hvad er", ler Henny Sidelmann.

Gintė Damusis sendte en stak papirer og lovtekster om konsularbejdet, som Henny pløjede igennem - og så besluttede hun sig for at takke ja til tilbudet.

- Først var jeg lidt nervøs for, om jeg ville miste noget af min frihed. Altså, for eksempel må man ikke være konsul og samtidig sidde i hverken byrådet, regionsrådet eller Folketinget - ikke at det er aktuelt for mig, men der kunne jo være andre ting. Men jo mere, jeg læste, jo mere kunne jeg se, at det ville give mig muligheder for at gøre det for Litauen, som jeg gerne vil, forklarer Henny Sidelmann.

Henny har en lang kærlighedshistorie med Litauen. Hun har blandt andet i 1990'erne og 00'erne medvirket i - og ofte ledet - projekter for Ringkøbing Amt, Undervisningsministeriet, Lærerhøjskolen, Aarhus Universitet og det litauiske undervisningsministerium i Litauen. Hun har også arbejdet i fire år med et projekt for alle tre baltiske lande for Rikke Helms, tidligere institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Riga. Og siden 2012 har hun sammen med ægtemanden Ole formidlet litauisk kunst til foreløbig 52 udstillinger rundt om i danske kunstforeninger.

Annonce

Honorær konsul

I byer eller områder, som befinder sig fjernt fra diplomatiske repræsentationer, kan en fremmed stat, som føler et behov for en officiel repræsentant, udpege en person som honorær general konsul eller honorær konsul. Denne persons funktioner kræver godkendelse (eksekvatur) fra værtslandets regering (Danmark).

Den juridiske baggrund for konsulers aktiviteter er reguleret efter FN’s Wiener Konvention for Konsulære ydelser af 1963 – ratificeret i 1967. En konsul kombinerer ofte arbejdet som konsul med sit eget (ofte kommercielle) private arbejde.

Titlen konsul anvendes om officielle repræsentanter for regeringer fra en stat i en anden stats territorium, med den opgave at assistere og beskytte borgere fra det land, som konsulen repræsenterer samt at formidle handel og samkvem mellem borgere fra de to lande. En konsul adskiller sig fra en ambassadør. Der kan kun være én ambassadør fra et land i et andet land og dennes ansvarsområder omhandler de diplomatiske relationer mellem de to pågældende lande. Der kan være flere konsuler i et land.

Til eksempel har Danmark i øjeblikket 460 ulønnede, honorære konsuler verden over, udnævnt af udenrigsministeriet.

Kilde: Konsuler.dk

Tre funktioner

- Jeg er jo nok en lidt usædvanlig konsul. Normalt er det forretningsfolk med en vis position i samfundet, der bliver konsuler. Jeg er ikke ret meget i tvivl om, at det er Gintė Damusis fascination af Holstebro og byens historie, som hun sugede til sig, da hun var på besøg her, der har gjort, at hun pegede på mig, mener Henny Sidelmann.

Hun er den første konsul for Litauen i Danmark, nomineret af Ginte Damusis, men måske kommer der flere. Henny har selv fået lov til at definere sit område og har valgt, at det omfatter "det gamle Ringkøbing Amt".

- Jeg er bestemt mere end bare lidt stolt over, at de valgte mig og Holstebro. Men først og fremmest er jeg vel bare taknemmelig for at få vist den tillid fra et andet land, siger den nye konsul.

Jobbet som konsul er ulønnet. Time-antallet er mere eller mindre op til konsulen selv.

- De hænger på mig i fire år nu, men jeg kan faktisk sige op når som helst. Men jeg kan lide at skabe forbindelser og er et meget aktivt menneske, så det tror jeg nu ikke bliver aktuelt, mener Henny Sidelmann.

Som konsul er Henny Sidelmann officiel repræsentant for Litauen og har direkte kontakt til den litauiske ambassadør i Danmark samt til udenrigsministeriet i Litauen.

- Jeg er blevet PET-godkendt, og den danske udenrigsminister har sagt ja til, at jeg har den officielle status - og har underrettet mig om mine begrænsninger. Og så skulle min bank også sige god for mig. Jeg går ud fra, at det har noget at gøre med, at man forsøger at sikre, at jeg ikke er et oplagt emne for forsøg på korruption, forklarer Henny Sidelmann.

Hun kan ikke udstede pas og visa - det skal man stadig omkring ambassaden for at få gjort.

- Som jeg ser det, har jeg tre funktioner: Jeg skal søge at udbygge Litauens kulturelle profil her i det vestjyske, jeg skal støtte og udvikle danske investeringer i det litauiske erhvervsliv, og jeg skal betjene og vejlede litauiske statsborgere, der bor og arbejder i vores område. Jeg skal også vejlede kriminelle/varetægtsfængslede litauere i vores område om deres rettigheder, muligheder og eventuel advokathjælp, hvis de søger hjælp fra ambassaden/konsulatet, forklarer Henny Sidelmann.

Hun har også planer om på sigt at oprette en litauisk forening i området, så herboende litauere kan mødes og for eksempel markere nationaldag og deslige.

Officielt onsdag

Konsultatet får faste åbningstider - onsdag mellem 10 og 14 og torsdag mellem 16 og 18 - samt "efter aftale".

- Jeg vil være meget fleksibel, lover Henny Sidelmann.

I marts vil beliggenheden blive synlig via Litauens nationale våbenskjold, der skal placeres på muren af huset i Fredericiagade.

Godkendelsen og papirarbejdet har været 14 måneder undervejs, siden Henny Sidelmann i efteråret 2018 sagde ja til at blive konsul for Litauen. Men nu er det altså endelig dagen før dagen, hvor ambassaden offentliggør nyheden.

Den 20. og 21. april bliver der en officiel markering af udnævnelsen og åbningen af konsulatet i Holstebro, dels ved en højtidelighed i byrådssalen og dels i konsulatet. Til stede vil blandt andet være ambassadør i Danmark, Gintė Damusis samt den litauiske viceudenrigsminister Dalius Cekuolis. Fra Holstebro deltager blandt andet borgmester H.C. Østerby og kommunaldirektør Lars Møller.

Henny Sidelmann

Henny Sidelmann, 70 år, uddannet lærer.

Har arbejdet inden for børn- og ungeområdet hele livet, sluttede som mellemleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Har været regional konsulent for Undervisningsministeriet.
Har medvirket i - og ofte været leder for - projekter for Ringkøbing Amt, Undervisningsministeriet, Lærerhøjskolen, Aarhus Universitet og det litauiske undervisningsministerium i Litauen. Har også arbejdet i fire år med et projekt for alle tre baltiske lande for Rikke Helms, tidligere institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Riga.
Gift med Ole Hougaard, 71 år, uddannet lærer og mange-årig leder af Den Kommunale Ungdomsskole i Ulfborg-Vemb.
Parret boede i Staby indtil for 12 år siden, hvor de flyttede til Holstebro for at få færre kvadratmeter hus og have.
Har tre børn, der er bosat i hhv. København, Gråsten og Gedved, samt otte børnebørn i alderen fem til 22 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Jens Andersen om Kim Larsens liv

Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce