Erhverv

Hellere stort kørekort end lille studenterhue

Nikolaj (tv) og Søren (th) var ikke dem, der elskede folkeskolen allerhøjest. De fandt en læreplads og blev chauffører hos HV Transport i Herning, hvor vognmand Poul Jørgensen har taget dem under sine vinger. Foto: Thomas Maxe
Nikolaj og Søren havde ikke den bedste tid i skolen, men de fik en transportuddannelse hos HV Transport, og nu kører det for dem.

HERNING: Klimavenlige elbiler, billige togrejser og lange cykelture. Det er vældig fint alt sammen, men når der skal bygges huse, og når vi skal have mad på bordet og tøj på kroppen, så er det lastbiler, der fragter gods rundt i landet.

”Det er os, der holder Danmark kørende”, lød det i en kampagne fra transportbranchen, da man havde fået støvet selvtilliden af. Den bekymrende anledning til kampagnen var en erkendelse af, at der mangler chauffører til de mange lastbiler.

- Vi har cirka 25 chauffører ansat. Lige nu har jeg de folk, jeg skal bruge, men mange af mine kolleger mangler desperat folk, siger vognmand og medejer af HV Transport, Poul Jørgensen.

Firmaet har 24 lastbiler, som kører alt fra entreprenørkørsel af sand, grus og byggematerialer til kørsel med gylletanke og containere. Kan det køres på hjul, så har HV Transport siden 1946 meldt sig klar til at hjælpe med opgaverne.

Transportuddannelse

Der findes 12 forskellige specialer inden for transportuddannelserne, blandt andet godschauffør, kranfører og tankbilchauffør.

Uddannelsen varer op til tre og et halvt år, hvis man kommer lige fra folkeskolen. Men hvis man er fyldt 21 år og har en læreplads, sparer man et helt år. Der er også mulighed for at få merit fra andre uddannelser og for relevant praktisk erfaring.

Elever med en læreplads får løn fra første dag.

Undervisningen foregår på erhvervsskolerne, hvor optagelseskravet som udgangspunkt er, at man har bestået dansk og matematik i folkeskolen. Har man knap så gode papirer fra folkeskolen, kan det være en god idé at overveje EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) som indgang til en målrettet erhvervsfaglig uddannelse.

Der er rige muligheder for dispensation fra de boglige krav via en særlig optagelsessamtale, hvis man ellers har de praktiske evner og er højt motiveret. Erhvervsskolerne og de fleste lærepladser har også mange rigtig gode hjælpemidler, hvis man er ordblind eller har læsevanskeligheder.

Vognmand Poul Jørgensen forklarer det i virkeligheden bedst: ”Det vigtigste er, at man er mødestabil og har 110 procent lyst til at blive chauffør. Så skal man nok lære resten!”

Læs mere på www.transportuddannelser.dk eller kontakt en studievejleder på nærmeste erhvervsskole.

Søren var skoletræt

HV Transport har et godt mix af ældre, meget erfarne chauffører og unge. Og så har man også tre transportlærlinge.

28-årige Søren Iversen er en af de yngre chauffører i virksomheden, hvor han også er udlært. Og han kender HV Transport rigtig godt.

- Jeg kom herud, da jeg gik i 8. klasse, fordi jeg var træt af at gå i skole. Så vi lavede en aftale om, at jeg gik i skole nogle dage om ugen, og så gik jeg og fejede på værkstedet, fortæller han.

Timerne på værkstedet var den gulerod, der skulle til for at gøre skolen færdig, for Sørens hænder er skruet helt rigtigt på.

- Søren har virkelig sans for det mekaniske. Hvis han skal have skiftet bremser på en af akslerne på sin lastbil, så gør han det lige selv i en pause, siger Poul Jørgensen og nikker anerkendende, mens Søren kigger lidt genert ned i bordet.

Afvekslende hverdag

Hans yngre kollega, 24-årige Nikolaj Søndergaard, er også for nylig udlært hos HV Transport. Her fandt han også sin rette hylde som chauffør.

- Jeg havde det vel okay i skolen, mest med mine venner og sådan, men jeg var virkelig træt af at gå i skole, fortæller Nikolaj, hvor efter chefen bryder ind:

- Du kunne jo godt, men du gad ikke, siger Poul Jørgensen med et skævt smil, hvilket Nikolaj grinende indrømmer, at der måske godt kunne være lidt om.

- Da jeg kom ind på UCH i Holstebro, var jeg i hvert fald en af de bedste i klassen til engelsk og den slags. Det var også en god klasse, hvor vi var gode til at bakke hinanden op. Der var også en regel om, at hvis nogen kom for sent, så skulle de give rundstykker, og det var ikke smart, hvis man mødte op uden at være forberedt, fortæller Nikolaj.

Han har hele sit liv drømt om at blive chauffør, men troede egentlig, at han skulle være langturschauffør og drøne til Italien og Spanien.

- Det ville nok blive kedeligt bare at køre ud ad motorvejen. Jeg kører entreprenøropgaver nu, hvor jeg mange lidt kortere ture, så jeg kommer ud til mange forskellige opgaver og snakker med mange kunder. Man ved aldrig helt, hvad der sker, når man møder på arbejde om morgenen, så det er meget afvekslende, forklarer Nikolaj.

Selvom de unge er skoletrætte og har fået dårlige karakterer, er de hurtige til at lære, også det boglige, når de kan se en mening med det, de skal lære, siger vognmand Poul Jørgensen, som pt. har tre chaufførelever ansat. Foto: Thomas Maxe

Læreren kom på besøg

Søren Iversen fik også sin transportuddannelse på Uddannelsescenter Holstebro med en aftale om læreplads som chauffør hjemme hos HV Transport.

- Det var ikke nemt for Søren med skolen, heller ikke på UCH, så vi fik faktisk en aftale med dem om, at han lavede nogle af opgaverne her i firmaet, og der kom også en lærer ud for at eksaminere ham her, fortæller Poul Jørgensen.

Opgaverne blev bestået, og i dag passer Søren sit arbejde og har en rigtig god løn. Han har også fundet en sød kæreste, og parret har lige købt hus, hvor de bor med deres første barn.

- Der går alt for mange unge lige som Søren, som ikke trives i folkeskolen. Og mange af dem ender desværre på førtidspension, fordi de ikke får en uddannelse eller vælger den forkerte vej – og det er jo forfærdeligt. Det er da langt bedre at få det store kørekort end at ende med en lille studenterhue, siger Poul Jørgensen og tilføjer:

- Søren er en virkelig dygtig chauffør, og jeg har mange kunder, som spørger efter ham.

Unge elever giver liv

Vognmanden håber, at kollegerne vil være lidt flinkere til at oprette lærepladser – ikke kun for at give de unge en hjælpende hånd eller for at sikre branchens fremtid, men også fordi de unge kolleger giver en bedre arbejdsplads.

- Det er guld værd for os at have de unge i firmaet. De skubber lidt til os ældre, og det giver noget liv på arbejdspladsen. Vi har en god kemi her, og der er ingen ”sure gamle mænd”, for vi ved jo godt, at der er yngre folk, som kan tage over, hvis man ikke vil være her, siger Poul Jørgensen.

Og man skal ikke være bekymret over, at karakterbogen fra folkeskolen måske ikke har så mange guldstjerner.

- Selvom de unge er skoletrætte og har fået dårlige karakterer, er de hurtige til at lære, også det boglige, når de kan se en mening med det, de skal lære, lyder det fra den erfarne vognmand.

Foruden de 22 chauffører og tre transportlærlinge, så har HV Transport også eget serviceværksted. Her har man naturligvis også taget lærlinge ind.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce